Ekspert: Naturfond er afgørende

KOMMISSION: Natur- og Landbrugskommissionens forslag om en naturfond er afgørende, hvis biodiversitets-målene skal nås, mener Carsten Rahbek fra kommissionen.
Anders Jerking

Blandt alle Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger er det forslaget om en uafhængig national naturfond, som professor Carsten Rahbek fremhæver som det vigtigste element, hvis tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal bremses.

”Den har et enormt potentiale,” siger Carsten Rahbek, der er ekspert i biodiversitet og i den egenskab var udpeget til at sidde i kommisionen.

Kommisionen foreslår at oprette en uafhængig fond, som staten støtter med mindst 300 millioner kroner årligt. Fonden skal blandt andet stå for naturgenopretningsprojekter og for, at der oprettes ny natur.

Dokumentation
Anbefalinger fra kommissionen:

Naturfond:

  • Der skal oprettes en ny uafhængig, national naturfond. Fonden skal etableres ved selvstændig lovgivning og have egen bestyrelse, organisation og drift. Naturfonden skal gennemføre naturgenopretningsprojekter, etablere ny natur og forstærke indsatsen for natur og biologisk mangfoldighed i Danmark.

  • Naturfonden skal sikres en politisk fastsat, varig basisfinansiering på minimum 300 mio. kr. årligt.

  • Naturfondens aktiviteter skal ikke erstatte, men supplere og forstærke eksisterende offentlige og private indsatser for mere og bedre natur.

  • Det eksisterende jordfordelingsinstrument skal styrkes med en klar hjemmel til at gennemføre en bredere vifte af projekter, så det kan betjene både offentlige og private aktører i en situation, hvor indsatsen for mere natur forøges markant.

Faste mål: 

  • Der skal formuleres et politisk forpligtende, overordnet og ambitiøst mål for udviklingen af arealet med natur og skov i Danmark frem mod 2050.

  • Der skal udarbejdes en national strategi for, hvordan og hvornår målet om ’gunstig bevaringsstatus’ for beskyttede arter og naturtyper skal opfyldes i Danmark. Danmark skal samtidigt arbejde for, at der udarbejdes en tilsvarende, fælles EU-strategi.

  • Der skal udarbejdes en national plan for forvaltningen af de danske dyre- og plantearter.

  • Formålet med forvaltningen af statslige skove og naturarealer skal præciseres i skov- og naturbeskyttelseslovgivningen. Hensynet til natur, naturoplevelser og biologisk mangfoldighed bør prioriteres højt.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024