Engagement driver ny økologi-formand
Niels Th. Dahl
JournalistJeg kunne fint have fortsat med at være konventionel landmand. Men jeg skiftede kurs, fordi jeg blev nysgerrig og kunne se fordele i at gøre tingene på en anden måde.
Evald Vestergaard
Nyvalgt formand for Økologisk Landsforening
"Hvis man udelukkende har fokus på bundlinjen, så vil man lynhurtigt falde fra."
Sådan siger Økologisk Landsforenings nyvalgte formand, den 49-årige Evald Vestergaard. Man bliver ikke rig af at være økologisk landmand - og det var da heller ikke spekulation, men helt elementær nysgerrighed og interesse, der fik ham selv til at lægge om til økologien tilbage i 1995.
"Jeg kunne fint have fortsat med at være konventionel landmand. Men jeg skiftede kurs, fordi jeg blev nysgerrig og kunne se fordele i at gøre tingene på en anden måde. Det er det personlige engagement, der skal være drivkraften bag det - det går forud, når man skal lægge om," siger Evald Vestergaard.