Equalis: Ligestillingen halter allermest i erhvervslivet – så hvorfor skal Heunicke fikse det?

En kastebold i dansk politik

Det er langt fra første gang jeg og andre ligestillingsinteresserede har siddet med et overrasket ansigtsudtryk og fulgt de politiske rokeringer.

Ligestilling er igen blevet til overs og kastet derhen, hvor der lige var plads.

Gine Maltha Kampmann
Administrerende direktør, Tænketanken Equalis

15 forskellige ministerier har Ligestillingsministeriet nu ligget under, siden den første minister for ligestilling blev udnævnt til posten i 1999. Indenfor de seneste år tæller ministerierne for eksempel Udenrigsministeriet, Fiskeriministeriet og Ministeriet for Nordisk Samarbejde, Fødevareministeriet og Transportministeriet.

Ligestillingsministre holder i gennemsnit et år eller to, inden de er videre til den næste post, eller jobbet overdrages til en ny minister.

For hver gang, ministeriet og dets medarbejdere bliver bedt om at flytte (jeg håber, de har skabe på hjul), sidder man desværre med fornemmelsen af, at den stedmoderlige behandling er udtryk for manglende politisk prioritering af ligestillingsområdet.

Et stort paradoks i den tid, hvor statsministeren tidligere på ugen udtrykte stor interesse for at løse ’fertilitetskrisen’, hvor der nærmest er overbudsrunder i gang blandt politiske partier om familiepolitikken og der heftigt debatteres arbejdsvilkår såsom barsel og arbejdstid.

Største ulighed findes i erhvervslivet

Det er ikke mindst et problem for dansk erhvervsliv, at ligestilling ikke tænkes ind i anden politisk kontekst.

Ifølge Tænketanken Equalis’ Diversitetsbarometer, der kortlægger ligestilling på arbejdsmarkedet, udgør manglende kønsdiversitet i de øverste ledelseslag i den private sektor den største ulighed i repræsentation mellem mænd og kvinder.

Uagtet hvilket mål for indkomst og formue, der anvendes til at estimere størrelsen på pengepungen, har kvinder færre midler end mænd.  

Erhvervslivet står over for større og større krav til aktive handlinger for bedre kønsbalancer og lige muligheder for karriereudvikling for alle, ikke mindst gennem lovgivning om måltal og politikker for ligestilling i ledelseslag.

Mange af de her spørgsmål, som dansk erhvervsliv arbejder med til daglig inden for ligestilling og diversitet, har de brug for at se blive taget alvorligt politisk – og set i kontekst af anden lovgivning.

Ligestilling har betydning for vores hverdagsliv, vores arbejdsliv, vores familieliv. Alle er politiske områder med behov for strukturelle ændringer og alle er områder, hvor ligestilling spiller en kernerolle i løsningerne.  

Ligestillingspolitik er arbejdsmarkedspolitik – og omvendt. Beskæftigelsesministeriet er derfor et oplagt sted at inkludere ligestilling. Historisk har vi også set kombinationen dog kun af et års varighed, inden ligestillingsbolden – eller Twistkaramellen med banansmag – blev kastet videre til Transportministeriet.

Skeler vi til de andre nordiske lande, er der nærmest en hel buffet af gode muligheder for at gøre det bedre end regeringen netop har besluttet.

I Island forvaltes ligestillingsloven af Statsministeren. I Sverige har Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet to ministre: Én for beskæftigelse og integration og én særskilt for ligestilling.

Kan han redde både klode og ligestilling?

I bedste fald beror dagens valg på, at den nye ligestillingsminister har egne ambitioner på området, eller i hvert fald på en eller anden måde brænder for eller kan løfte det.

Hvordan skal han have krudt til at gøre handling ud af sin ligestillingsenergi, når han også  skal redde kloden?

Gine Maltha Kampmann
Administrerende direktør, Tænketanken Equalis

I sin overtagelsestale omtaler han ligestilling som "et frihedsbudskab i Danmark", hvor vores fællesskab kun bliver stærkere, hvis hver enkelt sættes fri til at kunne udnytte sit potentiale.

Han giver udtryk for, at han som minister vil lytte, lære og mødes med vidende personer. At han mener, vi i Danmark skal have skabt strukturelle og kulturelle forandringer.

Han siger sågar, at vi skal være frygtløse og sige, at vi har et problem med ligestilling i Danmark, og at han mener, at vi skal være den generation, der får skabt fremdrift.  

Det lyder alt sammen lovende. Men virkeligheden er, at Magnus Heunicke trods sine ambitioner og intentioner sidder som ansvarlig for miljøområdet, som om noget også står på en brændende platform.

Hvordan skal han have krudt til at gøre handling ud af sin ligestillingsenergi, når han også lige skal redde kloden fra at gå nedenom og hjem?  

Hver ny ligestillingsminister har i deres overtagelsestale virket begejstrede for netop det match, de er blevet ansvarlige for. Magnus Heunicke nævnte ikke de mulige synergieffekter mellem ligestilling og miljø i sin tale, og det er nok klogt.   

Men jeg håber alligevel inderligt, at potentialet bliver større end, at bio og køn kan slutte på diversitet.