EU-forslag: Vi skal bruge færre plastikposer
Anders Jerking
RedaktionschefForslaget skal begrænse forureningen med svært nedbrydelige plastikposer, som ofte ender i havmiljøet.
Forslaget er især rettet mod de tynde plastikposer, som genbruges langt mindre end de tykkere plastikposer, der købes i danske supermarkeder. Konkret er forslaget en ændring af direktivet om emballage og emballageaffald, og med forslaget pålægges medlemslandene at indføre foranstaltninger - også økonomiske - der kan nedbringe forbruget af poser.
"Vi prøver at løse et meget alvorligt og yderst synligt miljøproblem. Hver år ender over otte milliarder plastikposer i skraldespanden i Europa og medfører meget omfattende miljøskader," siger miljøkommissær Janez Potočnik i en pressemeddelelse.