1. november 2010 kl. 23.31

FN-gennembrud for biodiversiteten

BIODIVERSITET: FN-forhandlingerne om biodiversiteten i Japan er afsluttet, og både biodiversitets-ekspert og grønne organisationer er godt tilfredse med resultatet. Alligevel er der en frygt for, at de gode intentioner ikke vil blive fulgt op af handling.

En ny, global aftale om fremtiden for den biologiske mangfoldighed blev forhandlet hjem af verdens miljøministre i Japan over weekenden.Foto: Colourbox

Emilie Iess Halberg

Journalist

Det er meget positivt, at der - modsat klimakonferencen i København - blev opnået enighed. Også indholdet af aftalen er yderst positiv. Det er bestemt en proaktiv aftale med ambitioner. For biodiversiteten er det hele vejen igennem et yderst positivt tiltag.
Carsten Rahbek
Professor på Biologisk Institut på Københavns Universitet

Fakta

FN's Biodiversitets-konventionskonference (COP10) forløb fra 18. oktober til 29. oktober 2010 i Nagoya i Japan.

190 lande deltog.

100 miljøministre mødte op til højniveau-forhandlingerne den sidste uge.

Miljøminister Karen Ellemann (V) deltog også i forhandlingerne.

Kilde: Miljøministeriet

Næsten to ugers FN-forhandlinger om fremtiden for klodens biologiske mangfoldighed blev afsluttet i denne weekend i Nagoya i Japan. Her beviste verdens miljøministre, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at forhandle sig frem til en global aftale - i hvert fald på biodiversitets-området.

Professor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, Carsten Rahbek, der tidligere har været stærkt kritisk over for regeringens manglende indsats i forhold til biodiversitet, er glædeligt overrasket over udfaldet af COP10.

"Det er meget positivt, at der - modsat klimakonferencen i København - blev opnået enighed. Også indholdet af aftalen er yderst positivt. Det er bestemt en proaktiv aftale med ambitioner. For biodiversiteten er det hele vejen igennem et yderst positivt tiltag," siger Carsten Rahbek.

Ros til Karen Ellemann
Han fremhæver det positive i, at der blev opnået enighed om en række mål, der er mere målbare end tidligere, og at dele af aftalen er juridisk bindende. Og så roser han den danske miljøminister, Karen Ellemann (V), for en ihærdig indsats i Japan.

Dokumentation

Aftalen består af tre hovedelementer:
1) En juridisk bindende aftale der skal stoppe biopirateri
2) Køreplan for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten
3) En aftale om de ressourcer, der skal gå til indsatsen

Hovedelementerne indeholder følgende tiltag:

ABS protokol mod biopirateri

Udover det overordnede ambitionsniveau og de konkrete målsætninger er der enighed om en juridisk bindende aftale, der skal afskaffe biopirateri. En såkaldt ABS aftale ("Access and Benefit Sharing) om adgang til og udbyttedeling ved anvendelse af genetiske ressourcer.
Aftalen sikrer, at de virksomheder (typisk vesteuropæiske), der i fremtiden vil hente genetisk materiale til deres forskning og produktion i andre lande (særligt Afrika har mange ressourcer), først skal lave en aftale med landet om, at de må hente det ud. Og lige så væsentligt: at de skal aftale, at landet skal have del i det overskud, virksomheden får ud af at bruge det genetiske materiale.

Køreplan for den fremtidige globale indsats

Ambitionsniveauet for den fremtidige globale indsats for biodiversiteten er styrket.
Tidligere har målet været, at vi reducerer tabet af arter signifikant i 2010. Det nye mål indebærer, at vi skal have iværksat effektive og hurtige handlinger med henblik på helt at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, og således at økosystemerne allerede i 2020 er levedygtige.
For yderligere at sikre en fokuseret indsats er der også vedtaget en række konkrete målsætninger. De i alt 20 mål skal sikre, at landene i 2020 har reduceret presset på biodiversiteten og genoprettet økosystemerne. Målene er langt mere operationelle og målbare end målene i den gamle strategiske plan.
Delmålene retter sig mod de områder og sektorer i samfundet, der udgør den største trussel for biodiversiteten - nemlig landbrug, fiskeri og skovbrug. Og der er opsat målsætninger for de ydelser, som samfundet får fra naturen - for eksempel rent drikkevand.
For eksempel er det aftalt, at alt fiskeri i verden skal være bæredygtigt i 2020, så overfiskning undgås. Og der skal være planer for genopretning af de fiskebestande, der er truet på grund af overfiskning.
Der er enighed om at øge det samlede areal af naturbeskyttede områder i verden. Inden 2020 skal mindst 17 procent af verdens landareal og 10 procent af oceanerne være udpegede til beskyttede områder.

Finansiering

Som led i COP10-aftalen er landene blevet enige om at forøge ressourcerne til biodiversiteten substantielt frem mod 2020.
Der er aftalt en proces, der over de næste to år skal sikre fornødent overblik og viden. Og om to år, på COP11 i Indien, skal landene lave mere konkrete aftaler om ressourcerne. Der tales her om ressourcer i bred forstand - både fra offentlige og private kilder.

Fakta fra Miljøministeriet