Fremskridt i biodiversitet-forhandlinger i Japan

BIODIVERSITET: Det lover godt for FN-forhandlingerne om biodiversitetens fremtid i Japan. Det mener Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, der netop nu følger forhandlingerne om beskyttelse af klodens mangfoldighed.
100 af verdens miljøministre drager i disse dage til Japan for at afslutte FN-forhandlingerne om biodiversitetens fremtid.
100 af verdens miljøministre drager i disse dage til Japan for at afslutte FN-forhandlingerne om biodiversitetens fremtid.

Allerede nu kan vi godt sige, at COP15 bliver det i hvert fald ikke. Man kan se, at forhandlerne alle sammen har haft mandat til at rykke det her fremad. Der er ingen, der har siddet og fundet på spøjse undskyldninger for at sænke forhandlingerne. Der er ingen, der prøver at bremse processen.

Tove Maria Ryding
Klimamedarbejder, Greenpeace
Fakta

18.-29. oktober 2010:

Biodiversitetskonventionens 10. partskonference (COP10) i Nagoya i Japan.

USA deltager som det eneste land ikke som part i konventionen, men som observatør i forhandlingerne.


Kilde: By- og Landskabsstyrelsen
Selvom de endelige forhandlinger på ministerniveau ikke er begyndt endnu, så er der gode nyheder fra Japan, hvor biodiversitetskonventionens 10. partskonference løber af stablen netop nu. Forhandlingerne har været i gang i halvanden uge, og i løbet af de næste par dage vil over 100 miljøministre fra hele verden ankomme til Japan for at indlede de sidste og helt afgørende forhandlinger.

"Jeg er fortrøstningsfuld. Der er blevet lagt rigtig meget energi i at få   forhandlingerne til at falde ud på en positiv og ambitiøs måde. Man gør meget for at nå hinanden. Jeg tror, vi kan vente os noget rigtig fornuftigt i løbet af de næste dage," fortæller Ann-Berit Frostholm, konsulent i Danmarks Naturfredningsforening.

Forhandlingerne på konventionen omfatter tre overordnede områder. For det første en strategisk plan, der skal fastsætte mål og delmål for, hvornår og hvordan tabet af biodiversitet standses. For det andet en ny international og juridisk bindende protokol om biopirateri, som skal sikre, at u-landene får del i gevinsten, når virksomheder henter genetisk materiale i u-landenes regnskove og havområder. Og for det tredje er der et spørgsmål om finansiering af og hjælp til u-landenes indsats for biodiversiteten.

"Forhandlingerne er blevet udsat af flere omgange, fordi man er i gang med en rigtig god proces, som man gerne vil køre videre med," siger Ann-Berit Frostholm.

Dokumentation

Det foreløbige udkast til en vision for 2050 lyder sådan her:

"The vision of this strategic plan is a world of "living in harmony with nature". By 2050, biodiversity is valued, conserved, restored and wisely used, maintaining ecosystem services, sustaining a healthy planet and delivering benefits essential for all people."


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024