Jægere: Urørt skov er ikke løsningen
DEBAT: Der skal mere natur i landbrugslandet, skriver Niels Søndergaard fra Danmarks Jægerforbund.
Katrine Skov Sørensen
RedaktionsassistentAf Niels Søndergaard
Jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund
Naturen er på rigtig mange områder under massivt pres i disse år. Den samlede biodiversitet går tilbage kloden over, og Danmark ligger helt i bunden, når vi sammenligner os med andre europæiske landes evne til at bevare og øge biodiversiteten. Det er et problem, som optager både jægerne og Danmarks Jægerforbund.
Årsagerne er flere, ligesom forslagene til, hvordan vi øger biodiversiteten i Danmark, er det. Det er blevet foreslået at udlægge store skovarealer til urørt skov. Det mener vi ikke er løsningen, da der i særklasse er behov for at styrke naturindholdet i det åbne land.
Tænk bare på den voldsomme nedgang i fugle og insekter tilknyttet landbrugslandet. Derfor har vi fokus på at skabe bedre livsbetingelser for dyrelivet i marken, og med den rette rådgivning kan det også medvirke til at øge biodiversiteten i det åbne land. Vi skal med andre ord have fødekæderne tilbage i landbrugslandet.
Landmænd og jægere skal uddannes
Først og fremmest handler det om at skabe forståelse for, hvad biodiversitet er for en størrelse, og hvor den er.
Erfaringer fra vores markvildtindsats er, at indsigt i biodiversitet gennem lokal uddannelse af landmænd og jægere skaber den nødvendige viden og ansvarsfølelse, der fører til opmærksomhed og i nogle tilfælde ændret adfærd, der beskytter og udbygger natur.
Tænk bare på den voldsomme nedgang i fugle og insekter tilknyttet landbrugslandet. Derfor har vi fokus på at skabe bedre livsbetingelser for dyrelivet i marken, og med den rette rådgivning kan det også medvirke til at øge biodiversiteten i det åbne land.
Niels Søndergaard
Jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund
Når Danmarks Jægerforbund er ude at rådgive i vores markvildtslav oplever vi meget ofte at, at vi afværger mulige forringelser eller ødelæggelser af især småbiotoper, som ofte er foranlediget af netop manglende viden.
Vores forslag til natur- og vildtplejetiltag i landbrugslandet tager derfor ofte udgangspunkt i at beskytte og udbygge permanente naturelementer, der øger biodiversiteten som eksempelvis jord- og stendiger og gamle markskel.
I England, Skotland, Tyskland og Holland anvendes tilstedeværelsen af agerhøns i landbrugslandet som indikatorart for biodiversitet.
I disse lande anerkendes ligeledes den natur- og vildtplejeindsats, som gennemføres for at forbedre livsbetingelserne for agerhøns, også for at øge biodiversiteten.