Debat

Kan dansk landbrug betale sig?

Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien er stærkt overvurderet. Vi mister derimod samfundsværdier for adskillige milliarder kroner på grund af landbrugsproduktionen. Derfor bør vi stille skrappere miljøkrav til landbruget, mener Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Poul Henrik Harritz.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Denne udbredte og massive overvurdering af landbrugets bidrag til samfundsøkonomien er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor erhvervet gennem årtier har fået lov til at foru-rene i stor stil og foretage alvorlige indgreb i naturens orden

Poul Henrik Harritz
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Af Poul Henrik Harritz, Præsident i Danmarks Naturfredningsforening og medlem af Altingets debatpanel

Kan investeringer i rent miljø og mangfoldig natur betale sig?

Det spørgsmål stiller politikere, myndigheder og virksomheder ofte, når de skal tage stilling til ny miljøregulering.

I en antologi, som lanceres i denne uge, vender Danmarks Naturfredningsforening problemstillingen på hovedet og spørger i stedet:

Kan dansk landbrug betale sig?

11 eksperter beskriver i antologien en række samfundsøkonomiske og miljømæssige omkostninger og gevinster ved landbrugsproduktionen i Danmark. Samtidig har vi bedt Gallup om at undersøge befolkningens holdninger til natur og landbrug. Resultatet er tankevækkende.

Landbruget lægger beslag på borgernes penge
Landbruget lægger beslag på over 60 procent af det danske areal. Og som landbrugsproduktionen er skruet sammen i dag, har den betydelige negative konsekvenser for ikke kun naturen, men også vandmiljøet, naboer til store husdyrbrug og andre erhverv såsom fiskeriet og vand-værkerne.

Det skal sættes sammen med, at landbruget lægger beslag på borgenes penge i kraft af EU’s dyre landbrugsstøtte og kunstigt høje fødevarepriser.

Landbrugssektoren i Danmark er en væsentlig økonomisk faktor, men den er slet ikke så afgørende, som mange forestiller sig.

Landbruget og fødevareindustrien står kun for omkring otte procent af den samlede danske produktion, og syv procent af den danske beskæftigelse har relation til landbruget og fødevareindustrien. Det skal sættes sammen med, at beskæfti-gelsen og indtjeningen på landet i stadigt stigende grad sikres af det, vi normalt opfatter som byerhverv.

Landbrugets bidrag til samfundsøkonomien stærkt overvurderet
Alligevel er forestillingen om landbrugslandet Danmark temmelig sejlivet. Ifølge en Gallup-måling, som præsenteres i bogen, tror 74 procent af befolkningen, at landbruget og fødevareindustrien står for omkring en fjerdedel af den danske produktion eller mere.

Hele 31 procent tror, at landbruget og fødevareindustrien står for halvdelen af den danske produktion eller derover.

Denne udbredte og massive overvurdering af landbrugets bidrag til samfundsøkonomien er sandsynligvis en del af forklaringen på, hvorfor erhvervet gennem årtier har fået lov til at foru-rene i stor stil og foretage alvorlige indgreb i naturens orden.

Befolkningen utilfeds med landbrugets miljøindsats
Gallup-målingen viser også, at næsten halvdelen af befolkningen er utilfredse med landbrugets miljøindsats, og at et stort flertal er villige til betale ekstra for et mere miljøvenligt landbrug.

66 procent i undersøgelsen er indstillede på at betale mere for deres fødevarer, hvis de har sikkerhed for at merprisen går til forbedringer af natur- og miljøbeskyttelsen.

Der er altså en stærk folkelig opbakning til en skærpet miljøregulering af landbruget - selv hvis det skulle få prisen på grillkoteletterne til at stige.

Vi mister samfundsværdier for milliarder
Kan dansk landbrug betale sig?

Svaret er ja, hvis man udelukkende ser på de størrelser, der med den nuværende viden kan gøres op i kroner.

Svaret er derimod nej, hvis man inddrager alle de samfundsøkonomiske omkostninger, som er svære at sætte en præcis prislap på.

En række af bogens eksempler peger på, at vi mister samfundsværdier for adskillige milliarder kroner på grund af den nuværende landbrugsproduktion.

Landbrugets relativt begrænsede bidrag til samfundsøkonomien og livet i landdistrikterne berettiger slet ikke de omkostninger, som erhvervet påfører andre.

Vil vi virkelig fortsætte med at ødelægge vores natur- og miljøværdier for nogle få håndører, bare fordi disse værdier ikke umiddelbart kan værdisættes i penge og handles på et marked?

Danmarks Naturfredningsforening siger naturligvis nej!

Skrappere miljøkrav
Jeg tror og håber, at vores antologi vil skabe større forståelse for det rigtige og rimelige i at vi skal stille skrappere miljøkrav til landbruget og styrke erhvervets rolle som naturforvalter.

De kommende år bør der arbejdes meget mere seriøst på at skabe et landbrug, der virkelig kan betale sig – for os alle sammen.

Bogen ”Kan dansk landbrug betale sig? – Antologi om landbrugets samfundsøkonomiske betydning i miljøperspektiv” kan bestilles her

Læs resumé af bogen her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Poul Henrik Harritz

Forfatter, fhv. præsident, Danmarks Naturfredningsforening
journalist (DJH 1982)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024