Kjer: Landbrugspakkens miljøregnskab er helt efter bogen
SAMRÅD: Vi opgør landbrugspakkens konsekvenser for miljøet, fuldstændig som man altid har gjort, lyder det fra miljøministeren. Enhedslisten og Socialdemokraterne er bekymrede og ser alt for mange usikkerheder i miljøministerens regnskab.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørMan bruger baseline til at sige hurra, nu kan vi øge kvælstofudledningen, fordi der sker noget andet derude, som giver en reduktion. Og det er meget bekymrende.
Maria Gjerding (EL)
Miljøordfører
Det kvælstofregnskab, som landbrugspakken bygger på, er lavet efter alle kunstens regler.
Sådan lød det fra miljøminister Eva Kjer Hansen (V) på et samråd torsdag.
”Der er en mindre udledning af kvælstof over årene. Og der er intet nyt i, at man regner baselineeffekten med. Det har man altid gjort. Også under den tidligere regering,” sagde Eva Kjer Hansen.
Landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet
Kvælstof (i tons) | 2016 | 2017 | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 |
Randzoner | 728 | 728 | 728 | 728 | 728 | 728 |
Kvælstofnormer | 2.741 | 4.206 | 4.348 | 4.490 | 4.632 | 4.726 |
Forbud mod jordbearbejdning |
51 | 51 | 51 | 51 | 51 | 51 |
Vækstplan for akvakultur |
– | – | 143 | 263 | 363 | 423 |
Sum af lempelser | 3.520 | 4.985 | 5.270 | 5.532 | 5.774 | 5.928 |
Forpagtningsordning | (x) | 818 | 693 | – | – | – |
Miljøfokusområder | 1.197 | 867 | 867 | 867 | 867 | 867 |
Kollektive indsatser (samlet) |
382 | 843 | 1.451 | 2.059 | 2.668 | 2.907 |
Målrettet regulering | – | – | – | 1.267 | 2.533 | 3.800 |
Sum af indsatser | 1.579 | 2.528 | 3.011 | 4.193 | 6.068 | 7.574 |
Difference | 1.941 | 2.457 | 2.259 | 1.339 | -294 | -1.646 |
Baselineeffekt | 2.467 | 3.084 | 3.701 | 4.317 | 4.934 | 5.551 |
Ændring i tilførsel | -526 | -627 | -1.442 | -2.978 | -5.228 | -7.197 |
Kilde: Miljø- og Fødevarerministeriets kvælstofberegninger (i tons)