%20translate(1319%20275)%20translate(42%201)'/%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/g%3e%3c/svg%3e)
Klimaminister: Danmark skal søge kompromiser
Kasper Pihl Møller
JournalistVi har en anden rolle som værtsland i 2009, i forhold til at prøve og favne og forene synspunkter, og ikke kun punke
Connie Hedegaard (K)
Klimaminister
FNs klimakonvention blev ratificeret i 1993
I 1997 blev Kyotoprotokollen vedtaget
Målsætningen er at i-lande skal reducere deres udslip af drivhusgasser med mindst fem pct. i forhold til niveauet i 1990 fra 2008-2012.
Til december mødes miljø- og klimaministre fra 130 lande på Bali, til FN-klimakonvention nr. 13 (COP 13)
Sådan vurderes de enkelte landes holdninger på klimaområdet:
USA: Har flyttet sig, og selv Bush-administrationen taler om, at man skal have et CO2-kvotesystem. USA har stadig usikker rolle på Bali.
KINA: Har flyttet sig. Har nationale målsætninger på VE og energieffektivitet. Er bekymrede over WTO restriktioner på grund af ringe indsats. Bla. Har den amerikanske bilstatslobby truet med det. Told på lande der ikke har forpligtet sig.
INDIEN: Mindre sårbare overfor protektionistiske tiltag fra de lande der modtager deres varer. Sælger mest intellektual propertyrights. Vil næppe stå alene udenfor en aftale.
RUSLAND: Fra EU's side er der gjort meget, for at få Russerne til at føle, at de bliver tillagt stormagtsstatus.
JAPAN: Mere rabiat end EU i forhold til at u-lande skal påtage sig forpligtelser. Kan blive et problem, at landet ikke kan afgive suverænitet internationalt, til aftaler, der indebærer eksterritoriale krav. Det er utænkeligt, at de forpligter sig til mere end gruppen af ulande.
CANADA: har både vist samarbejdsvilje med EU og USA.
SYDAFRIKA, BRASILIEN, ARGENTINA, MEXICO: kan fungere som mediatorer mellem i-land og u-lande.
Danmark skal skrue ned for offensiven i den internationale klimadebat.
Det fortalte klimaminister Connie Hedegaard på et pressemøde mandag, hvor hun redegjorde for hovedlinjerne i hendes arbejde frem mod 2009.
I første omgang drejer det sig om FNs næste klimakonference på Bali til december.
Her skal vandene gydes for at internationale forhandlinger, der kan lede frem mod en efterfølger til Kyoto, når Danmark skal være vært for klimakonferencen i 2009.
Værtskabet betyder, at linjen i dansk klimapolitik på den internationale scene vil blive mindre rabiat end tidligere:
"Vi skal selvfølgelig stadig presse frem med vores danske ønsker, men det er også temmelig centralt, at være dem der søger brede aftaler og er kompromissøgende. Vi har en anden rolle som værtsland i 2009, i forhold til at prøve og favne og forene synspunkter, og ikke kun punke", sagde Connie Hedegaard.
Forhandlingerne på Bali
Det essentielle udgangspunkt for Bali-topmødet er, at få forhandlinger i gang med USA, Kina og Indien, som i dag ikke er underlagt nogen reduktionsforpligtelser. Overfor dette står udfordringen, om hvordan ulandene også kan tage del i CO2 reduktionen:
"En af de største udfordringer bliver at etablere en sammenhæng mellem de to forskellige spor. De skal blandes i et spor før man overhovedet kan få en aftale. Også er det en hovedprioritet at få USA til at indgå aktivt", sagde klimaministeren.
For ilandenes vedkomne handler det om at indgå forpligtelser efter 2012, men også om at vurdere hvordan Kyoto protokollens ser ud i dag. Herunder spørgsmålet omkring hvad der skal ske med luftfart og skibsfart.
For ulandene handler det i om klimatilpasning, overførsel af teknologi til ulandene, samt hvordan det skal finansieres. Mellem 2008 og 2012 vil der være 325 mio. euro i kyotoprotokollens tilpasningsfond, men det er endnu uklart hvordan den skal administreres.
Miljø
