LA: Optimal balance mellem miljø og fødevarer

Af Carsten Bach (LA)
Miljøordfører 

Den nuværende miljøregulering har længe været ude af proportioner, og derfor er det vigtigt at genetablere det lokale medejerskab for miljøindsatsen, så forholdet mellem miljø og erhverv bringes i balance. 

Carsten Bach (LA)
Miljøordfører

Noget af det mest handlekraftige vi indtil nu har set fra den nye mindretalsregering, er sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet.

Med sammenlægningen af disse to ministerier kan vi efter årtiers venten forhåbentligt få skabt en fokuseret miljøpolitik og en progressiv fødevare- og landbrugspolitik i samklang med hinanden. Der er i hvert fald skabt et fint udgangspunkt med en række udspil, der skal forbedre vilkårene for fødevaresektoren, og det er positivt, at både forenklinger og effektiviseringer af miljøindsatsen også er i støbeskeen.

Miljøpolitik og vækst hånd i hånd 
Modsat for eksempel dagpengeområdet, hvor de nyeste ændringer snart bliver vedtaget med hjælp fra S og DF, så vil regeringen formentlig på lange stræk i miljøpolitikken være afhængige af alle dens støttepartier, hvis ambitionerne skal føres ud i livet. I den forbindelse vil Liberal Alliance naturligvis holde fast på, at vi går grundigt til værks og får skabt en fremtidssikret miljøpolitik, som rent faktisk kan gå hånd i hånd med økonomisk bæredygtighed og udvikling i landbruget såvel som resten af det danske erhvervsliv.

Mere konkret er det Liberal Alliances klare mål, at en ny miljøpolitik skal sikre, at vi omkostningseffektivt får skabt en optimal balance mellem natur, kulturlandskab og erhverv i det åbne land. For modsat hvad vi hidtil har set fra skiftende regeringer, så mener vi, at dette er muligt og desuden fuldt ud foreneligt med øget vækst og jobskabelse, specielt i landområderne. Økonomisk bæredygtighed og vækst er nemlig den afgørende forudsætning for optimal miljøbeskyttelse og fortsat udvikling af miljøeffektiv teknologi, hvilket det også lader til, at Eva Kjer Hansen er enig i.

Fremtidsikring af biodiversitet 
Der er nok at tage fat på, så vi bør hurtigt gå i gang, og undervejs bør vi naturligvis plukke de lavt hængende frugter. En af dem er udviklingen af de danske skove og fremtidssikringen af biodiversiteten i Danmark gennem afvikling af statens skovdrift. De skovarealer, der i Danmark kan drives med et afkast, skal drives af private selskaber, mens ikke afkastgivende skovarealer, offentlige såvel som private, bør overgå til urørt skov og på den måde sikre biodiversitet.

I Liberal Alliance har vi grundlæggende det synspunkt, at den, der har evnen, også har pligten. I Danmark har vi evnen til at drive et højeffektivt produktionslandbrug med en mindre miljøbelastning end vores nabolande. Med fælles hjælp og den teknologiske udvikling kan den nuværende miljøbelastning helt sikkert blive endnu mindre. Lad os derfor hurtigst muligt få indført optimale måleprogrammer foretaget af uafhængige private virksomheder og koordineret med landbruget, så de faktiske forhold omkring kvælstofudvaskning med mere kan dokumenteres og følges løbende.

Opgør med miljøreguleringens spændetrøje
Disse måleprogrammer skal danne grundlag for den varslede målrettede indsat mod kvælstofudvaskning til vores vandmiljø og dermed et opgør med den socialdemokratiske ensliggørelse, der sammen med en rigid EU-lovgivning har skabt en miljøregulering, der ikke er tilpasset de konkrete lokale forhold, men derimod sætter alle i den samme unødvendige spændetrøje. Vi ser gerne, at miljøindsatsen i langt højere grad forankres lokalt uden en masse bureaukrati påtvunget af Christiansborg og EU. Den nuværende miljøregulering har længe været ude af proportioner, og derfor er det vigtigt at genetablere det lokale medejerskab for miljøindsatsen, så forholdet mellem miljø og erhverv bringes i balance. 

Jeg håber virkelig, at ministeren for alvor har mod på opgaven med at forenkle, afbureaukratisere og effektivisere miljøindsatsen og sagsbehandlingen på alle niveauer i det offentlige, herunder også i klagenævnet. I den forbindelse vil det også være helt oplagt at gøre op med vurderinger foretaget af eksperter og universitetsforskere, der alle er økonomisk afhængige af en fortsat opgavestrøm fra myndighederne. For en højere grad af udlicitering, effektivisering og omprioritering inden for Miljø- og Fødevareministeriets bureaukratiske administration kan netop være en af kilderne til finansiering af fremtidens miljøindsats.