Landbruget er utilfreds trods ny støtteordning: Fosfor-krav bør udskydes
FOSFOR: Det er fint, at Esben Lunde Larsen afsætter to millioner til at afbøde de værste ulykker fra kommende fosfor-lofter. Men han bør hellere udskyde kravene, mener Landbrug & Fødevarer.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørDet kræver altså tid at tilpasse sin bedrift.
Lars Hvidfeldt
Viceformand, L&F
- Husdyrgødningsbekendtgørelsen og den tilhørende bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter sendes nu i offentlig høring frem til den 23. april 2018.
- Det skærpede fosforloft er på 30 kg fosfor pr. hektar. Dog gælder der for husdyrbrug omfattet af kvægundtagelsen et loft på 35 kg fosfor pr. hektar.
- Der er 417 oplande til søer omfattet af vandområdeplanerne, som forventes omfattet af krav om skærpede fosforlofter fra 1. august 2018.
- Der er iværksat en række udredningsprojekter for at styrke den faglige viden om fosfor. Der tages løbende stilling til mulighederne for at kunne regulere med større præcision.
- Der er tale om en ét-årig overgangsordning i henhold til EU’s de minimis-regler
- Ordningen forventes at hjælpe de 40-80 hårdest ramte af de ca. 500, som vil opleve større eller mindre skærpelser med de nye fosforlofter
Det vækker ikke jubel i landbruget, selvom miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen netop har afsat to millioner skattekroner til de landmænd, som bliver særligt hårdt ramt af fosforlofter.
For i virkeligheden bør ministeren trykke på pauseknappen, mener Landbrug & Fødevarer.
”Det fjerner ikke den grundlæggende kritik af, at det faglige grundlag ikke er helt på plads. Og så bør landmændene få mere tid til at indstille sig på de nye krav,” siger viceformand Lars Hvidtfeldt og fortsætter: