L&F om ny undersøgelse: Eksperterne siger klokkeklart, at der er høj faglighed i Miljøstyrelsen

Det anbefaler de internationale eksperter

Overvågning af pesticider i grundvand

• Udvikling af overvågningssystem til kemiske stoffer: Miljøagenturet i England har arbejdet i de sidste to år med at udvikle et system til at informere om overvågning og opfølgning af nye stoffer PEWS (Prioritization and Early Warning System). PEWS er designet til systematisk at spore og vurdere nye kemiske problemer og knytte dette til prioritering for tilføjelse af stoffer til overvågningsprogrammer. Det anbefales, at der i Danmark overvejes at udvikle en sådan systematisk tilgang til prioritering af stoffer til overvågningsprogrammer.

• Miljøstyrelsen bør overveje at blive medlem af ”The NORMAN network”[1]: Der kan være betydelige fordele ved at dele information på tværs af ansvarlige myndigheder i de forskellige medlemsstater. Flere miljøagenturer fra og uden for Europa er medlemmer af NORMAN-netværket om nye stoffer, der understøtter udveksling og udvikling af data og analytiske teknikker for nye stoffer; medlemskab af netværket kan være noget at overveje for Miljøstyrelsen.

• Udarbejdelse af en prioriteringsliste for nedbrydningsprodukter: En anbefalingsliste til overvågning af nedbrydningsprodukter vedligeholdt af den tyske UBA er udviklet i denne sammenhæng. Listen prioriterer risikoen for udvaskning til grundvand for relevante og ikke-relevante nedbrydningsprodukter baseret på information om sprøjtemiddelanvendelser og fra standard risikovurderinger. Udviklingen af sammenlignelige metoder baseret på national information og risikovurderinger i Danmark kunne give nyttige input til den danske proces fremover til valg af forbindelser til overvågning fra den omfattende udbudsliste.

• Specielle screeningsprogrammer baseret på viden om anvendelse af sprøjtemidler: I øjeblikket er der et fireårigt program i Danmark med en meget omfattende screeningkampagne. Hvis en sådan storskala screening af grundvandsindtag ikke er mulig i de kommende år, kunne særlige sprøjtemiddelovervågningsprogrammer være en mulighed for Danmark.

• Øget koordinering med nabolande: En stærk koordinering med overvågningsaktiviteter i nabolandene kan være nyttigt, både for at gøre nytte af enhver viden, hvor anvendelse af sprøjtemidler og miljømæssige forhold er ens, og for at få viden om evt. problemer forbundet med sprøjtemidler, der kunne bruges ulovligt i Danmark efter import fra nabolande.

• Reaktion på overskridelse af sumkriteriet: I tilfælde, hvor sumkriteriet overskrides i overvågningsprogrammet, bør potentielle problemer markeres for nedbrydningsprodukter, der bidrager til overskridelsen, og som stammer fra den nuværende anvendelse af sprøjtemidler.

• Fastsættelse af fremtidigt beskyttelsesmål for grundvand: Notatet om opfølgning på det internationale gennemsyn fra 2015 indikerer, at Danmark vil afvente færdiggørelsen af EU-drøftelser om beskyttelsesmål inden yderligere overvejelse af dets nationale grundvandsbeskyttelsesmål. Det internationale gennemsyn bemærker imidlertid, at dette sandsynligvis vil være en langsigtet proces, og det kan være et udviklingspunkt, at videreudvikle en mere detaljeret tilgang til acceptable og uacceptable fund af sprøjtemidler inden for målrettede overvågningsdata.

Risikovurderinger, godkendelsessystemet og dispensationer

• Information fra varslingssystemet (VAP) indsamles til fulde og inddrages rettidigt ifm. beslutninger vedrørende dispensationer.
  
  
• Brug af andre moniteringsdata: De danske vurderingsrammer giver kun begrænset vejledning om, hvordan moniteringsdata fra andre kilder kan anvendes i risikovurderingen. Eksperterne bemærker, at brug af andre overvågningsdata end VAP til grundvandsrisikovurderinger kan være meget udfordrende, fordi repræsentativiteten og beskyttelsesniveauet af disse data for danske forhold skal vurderes nøje. Eksperterne anbefaler, at de samme kriterier som for VAP-evalueringer anvendes til vurdering af andre moniteringsdata, hvor disse data bruges til at understøtte beslutninger om godkendelser til visse sprøjtemiddelanvendelser.
  
  
• Offentliggørelse af vejledning for dispensationsansøgninger: Eksperterne vurderer, at det ville fremme gennemsigtigheden, hvis Miljøstyrelsens interne vejledningsdokument, der præciserer principperne for vurdering af dispensationer, blev gjort offentligt tilgængeligt.
  
  
• Miljøstyrelsen skal selv generere manglende modelleringer eller anmode ansøger om at levere dem: Det anbefales, at det overvejes, om Miljøstyrelsen selv kunne generere grundvandsmodelleringer internt i situationer, hvor der er en dispensationsansøgning, og hvor der ikke er en dansk modellering, eller hvor det er uhensigtsmæssigt at anvende "risk-envelope-metoden" til at ekstrapolere eksisterende modellering (dvs. hvor den anvendte anvendelse er for forskellig og/eller potentielt mere sårbar end den anvendte anvendelse i eksisterende modellering).
  
  
• Anvendelse af SJI-data til afrapportering af brug af dispensationer: Det opfordres kraftigt til fortsat, at benytte SJI-indberetningerne til opfølgning på det generelle forbrug af sprøjtemidler i Danmark. Det kunne være nyttigt at udarbejde en særskilt rapport om dispensationer, der kan udstedes årligt; dette kunne på bedriftsniveau trække på information i SJI-databasen til f.eks. at vurdere, hvordan det samlede areal, hvor produktet er tilladt ved dispensation er anvendt sammenlignet med det, der var forventet i ansøgningen.
  
  
• Årlig rapportering af alle dispensationer, samt løbende evaluering af ændringer: Det anbefales, at den eksisterende rapportering om dispensationer genbesøges med mellemrum for at kontrollere, om der er tendenser i antallet af dispensationer (både ansøgninger og godkendelser), samt fastslå årsagerne til evt. ændringer og indlede passende opfølgning.

Den risikobaserede pesticidkontrol

• Kontekstinformation inkluderes når resultaterne af den risikobaserede kontrol afrapporteres: Afrapporteringen kan med fordel tydeligt vise de forskellige resultater for hhv. den risikobaserede kontrol og krydsoverensstemmelseskontrol, så resultaterne kan tolkes korrekt. Fx kan den risikobaserede kontrol, der udføres sammen med krydsoverensstemmelseskontrol, rapporteres særskilt i rapporten, da dette kan give et årligt øjebliksbillede, der er repræsentativt for den generelle situation i det danske landbrug.
  
  
• Øget samarbejde med nabolande ift. internethandel: Der har været stigende salgsmængder af sprøjtemidler via internettet de sidste par år, og disse kan være vanskelige at kontrollere. Kontrol af onlinehandel med sprøjtemidler blev ikke nævnt eksplicit i kommissoriet til det internationale gennemsyn; eksperterne bemærker dog, at dette kan være et emne til udveksling af information og viden med nabolandene og for den fremtidige udvikling i det danske kontrolsystem.
  
  
• Yderligere fokus på udtrækning af virksomheder til risikobaseret kontrol: Eksperterne anbefaler yderligere diskussioner blandt eksperter i Danmark og eksperter i Nederlandene og Tyskland om de relative fordele og begrænsninger ved faste og fleksible systemer ved udtrækning af virksomheder til risikobaseret kontrol, især i sammenhæng med at finde en måde, hvorpå sådanne systemer kan bruges til at reagere på faktiske problemer og udvikling over tid.
  
  
• Implementering af GIS-baseret information i SJI-databasen kan overvejes: Med henblik på fremtidig udvikling kan dette give mulighed for at kombinere data om sårbare overfladevandområder med data på landbrug og pesticidanvendelse.

Yderligere udvikling af godkendelsesordningens risikovurderinger

• Sammenligning af modelberegninger med resultater fra VAP: Regelmæssig opdatering af sammenligningen vil være en fordel i takt med, at VAP-datasættet vokser, da det sikrer, at resultaterne fra VAP fortsat bruges til at validere modelleringsresultater, så de forbliver anvendelige i takt med at godkendte aktivstoffer og anvendelser ændres over tid. Løbende sammenligninger mellem modelberegninger og VAP giver vigtig information til interessenter inden for grundvandsmodellering i EU, med henblik på tilpasninger af de anvendte modeller og scenarier.

Kilde: Dansk resumé af rapporten udarbejdet af Miljøministeriet.