Miljøminister undersøger §3-natur

NATUR: Miljøministeren sætter gang i undersøgelsen af §3-naturen. DMU skal lave stikprøvekontrol af registreringerne.
Anders Jerking
Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) er nu klar med flere detaljer om det bebudede eftersyn af §3-naturen.

Allerede i begyndelsen af januar sagde miljøministeren i Altinget, at han ville have undersøgt problemerne omkring registreringen af §3-naturen, og at han ville se nærmere på, om man kan skærpe sanktionerne ved lovovertrædelser. Nu er ministeren klar med yderligere detaljer om natur-undersøgelsen, der kommer til at bestå af fem dele:

1. Analyse af §3-registreringerne
Kritikken lyder, at registreringen af §3-naturen er uensartet og mangelfuld. Derfor skal forholdene omkring registreringen analyseres gennem stikprøver. Projektet udføres af DMU.

2. Analyse af administrationspraksis
Kommunernes administrationspraksis på § 3-området skal analyseres. Opgaven udføres af By- og Landskabsstyrelsen, der vil gennemgå alle kommunernes afgørelser om §3-natur i 2008.

3. Styrke håndhævelsen
Ministeren er åben over for hårdere sanktioner ved overtrædelser, og man skal derfor undersøge mulighederne for styrket håndhævelse og skærpede sanktioner. By- og Landskabsstyrelsen står for undersøgelsen.

4. Bedre information til lodsejere
Ministeren vil gennemføre en informationskampagne om §3- beskyttelsen rettet mod lodsejere i det åbne land. By- og Landskabsstyrelsen udarbejder informationsmaterialet og inviterer Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturforening, Landbrug og Fødevarer og Dansk Skovforening med i en arbejdsgruppe.

5. Naturplejeportal
Til foråret åbner By- og Landskabsstyrelsen en webportal med gode råd til kommuner og lodsejere om, hvordan man plejer de beskyttede § 3- naturtyper. Portalen er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet, Skov og Landskab.

Ros fra DN
I Danmarks Naturfredningsforening er der ros til miljøministeren.
"Det er rigtig godt, at Troels Lund Poulsen har lyttet til Danmarks Naturfredningsforenings bekymring og dokumentation og nu kulegraver naturbeskyttelsen i landets kommuner," siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse. Hun fortsætter:

"Jeg forventer, at serviceeftersynet resulterer i en klarhed over, hvor meget natur vi har tilbage i Danmark, en opstramning af loven, så både naturarealerne og kvaliteten sikres bedre samt en mere konsekvent håndhævelse."

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024