Miljøstyrelsen: EU skyld i affaldsproblem
Marie Andergren
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Vi bliver unfair behandlet, for vi har et godt genbrugssystem, som sparer nogle meget store affaldsmængder. Men vi får ingen credit for det. Hvorimod de EU-lande, som ikke har et sådant system, får masser af credit, for de kan nemt samle store plastmængder sammen billigt. Vi får ingen credit for, at vi faktisk undgår den her mængde affald.
Birgitte Kjær
Agronom i Miljøstyrelsen
Det mener agronom i Miljøstyrelsen, Birgitte Kjær. Hendes hovedanke er, at EUs emballage-direktiv ikke tager højde for et genbrugssystem som det danske flaskesystem. En flaske genbruges i Danmark omkring 25 gange, men den tæller først som affald i det øjeblik, den kasseres. Omvendt tæller en engangsflasken hver gang den kasseres.
"Direktivets problem er, at man kun har sat målene på genanvendelse. Det betyder, at fokus bliver på genanvendelse og ikke på forebyggelse af affald. Man har nogle flotte intentioner, men i den praktiske verden er det blevet et genanvendelsesdirektiv i stedet for et forebyggelsesdirektiv," siger agronom i Miljøstyrelsen, Birgitte Kjær, til Altinget.
Derfor har Danmark store problemer med at leve op til EUs krav om genanvendelse af emballage af plastik.