Minister skal svare på flere spørgsmål

Dansk Landbrug, S og EL er ikke tilfredse med Connie Hedegaard svar på problemerne med lange sagsbehandlingstider af miljøsager i landbruget. Landbruget kræver handling af ministeren via Skov- og Naturstyrelsen.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det er svært at se, hvorfor amternes sagsbehandlingstid er så lang. Jeg tvivler ikke på, at amtets ansatte arbejder hårdt, og at det er komplicerede sager. Men at det skal tage to år, det forstår jeg ikke.

Eyvind Vesselbo
Venstres Miljøordfører
Miljøminister Connie Hedegaard (K) får ikke fred, selvom hun forleden svarede Mette Gjerskov (S), der havde spurgt ministeren, om amternes lange sagsbehandlingstid af landmændenes miljøgodkendelser. I svaret fremgår det, at ministeren mener, at sagsbehandlingstiden af VVM-redegørelser er "urimeligt lang".

Gjerskov er dog ikke tilfreds med svaret, og har nu sendt flere spørgsmål til ministeren.

"Ministeren har blandt andet ikke svaret på, hvor lang behandlingstiden er for screeningerne. Det er sager, hvor amterne blot skal tage stilling til, om der skal foretages en egentlig VVM-redegørelse. Hun har kun oplyst behandlingstiderne for selve VVM-redegørelserne", siger Mette Gjerskov til Altinget. De meldinger Mette Gjerskov har fået fra landmændene siger nemlig, at også screeningerne har en lang behandlingstid.

Hvor lang tid kan en høring tage?
Derfor er Gjerskov heller ikke tilfreds med ministerens forklaring om, at en del af sagsbehandlingstiden skyldes høringsperioder til de enkelte godkendelser.

Dokumentation

Uddrag af Miljøministerens svar til Mette Gjerskovs spørgsmål:

Er det korrekt, at sagsbehandlingstiden i amterne for landbrugets miljøgodkendelser er 2 til 3 år, og vil ministeren i så fald oplyse om det betragtes som et rimeligt vilkår for et væsentligt erhverv?

Uddrag af svaret fra ministeren:
..Jeg har forstået spørgsmålet således, at der spørges til sagsbehandlingstiden i amterne for tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM-redegørelser for husdyrproduktioner. I følge Skov- og Naturstyrelsens oplysninger fordeler sagsbehandlingstiden vedr. regionplantillæg med VVM-redegørelser for husdyrproduktioner regnet fra offentliggørelse af debatoplæg til endelig vedtagelse i perioden 1999 – medio 2005 sig således:

  • Antal afsluttede sager i alt: 157
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 1 år: 35
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 2 år: 87
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 3 år: 22
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 4 år: 7
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 5 år: 5
  • Antal sager med sagsbehandlingstid under 6 år: 1

    Læs hele ministerens svar her

    Mette Gjerskovs nye spørgsmål til Connie Hedegaard:

    1.
    Vil ministeren i forlængelse af sin besvarelse af S 3271, der alene omfattede amternes lange sagsbehandlingstider for husdyrbrugets VVM-redegørelser, udvide sin besvarelse til også at omfatte screeninger?

    2.
    Når ministeren i sin besvarelse af S 3271 om lange sagsbehandlingstider for husdyrbrugets VVM-redegørelser bl.a. begrunder sagsbehandlingstiderne med de offentlige høringsperioder, vil ministeren så oplyse hvor lang tid høringsperioden er?


  • Altinget logoMiljø
    Vil du læse artiklen?
    Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
    Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
    Seneste fra Miljø

    Altinget logo
    København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
    Politik har aldrig været vigtigere
    AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
    Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
    Copyright © Altinget, 2024