Naturplan splitter Folketinget
NATUR: Frygt for landbrugets økonomi får alle borgerlige partier til at vende tommelfingeren nedad til regeringens naturplan. Miljøministeren appellerer til, at Venstre og Konservative går konstruktivt til forslaget om et Grønt Danmarkskort.
Hjalte T. H. Kragesteen
Journalist og redaktørFødevarer er som bekendt et basalt gode, som bør gå forud for tudser og insekter.
Villum Christensen (LA)
Miljøordfører
Hvis miljøminister Kirsten Brosbøl (S) havde håbet på bredt flertal om de meget væsentlige dele af Naturplan Danmark, så må torsdagens førstebehandling have været en skuffende fornøjelse.
En efter en gik de borgerlige ordførere på Folketingets talerstol for i meget klare vendinger at meddele ministeren, at hun ikke skal regne med partiernes støtte.
Venstres ordfører Anni Matthiesen mente, at forslaget ligefrem var et udtryk for, at regeringen havde holdt landbruget lidt for nar, fordi man i foråret 2014 havde indgået en vækstaftale for fødevareområdet.