Naturstyrelsen som tømmerproducent og naturbeskytter

Når Stine Tuxen konkluderer, at vi systematisk har misligholdt vores forpligtelse til at passe på naturen, mener jeg, at det er stik modsat sandheden. Siden 1992 har vi systematisk målrettet al vores skovdrift, så den i højere grad beskytter og udvikler naturen.

Peter Ilsøe
Naturstyrelsen

Af Peter Ilsøe
Vicedirektør, Naturstyrelsen

Stine Tuxen fra Verdens Skove skrev her på Altinget 23. april, at Naturstyrelsen er placeret i et dilemma mellem at passe på naturen eller producere træ. I Stine Tuxens øjne er konsekvensen, at Naturstyrelsen misholder sin opgave med at passe på naturen i skovene for at tjene penge.

Jeg mener, at synspunktet er forkert på flere planer.

Naturstyrelsen er ikke placeret i et dilemma, hvor vi ikke kan løse vores opgaver, fordi vi selv har ønske om at drive skovbrug og tjene penge. Målene for statsskovenes drift er fastsat gennem skovloven og udmøntet i politikker og retningslinjer, og herudover fastlægger finansloven de konkrete økonomiske rammer for skovdriften.

Det følger af Danmarks Nationale Skovprogram og skovloven, at Naturstyrelsen med sin skovdrift har en særlig rolle i forhold til at både at praktisere og videreudvikle en bæredygtig og helhedsorienteret skovdrift, der forener de forskellige hensyn til biodiversitet, friluftsliv mv. med produktionen af træ. En produktion, som er også er ønsket, blandt andet fordi statens skove dermed leverer bæredygtige byggematerialer og vedvarende energi. 

Styrelsens aktuelle skovdrift medvirker desuden med et overskud på ca. 100 millioner kroner årligt og bidrager dermed med et betydeligt tilskud til de indsatser, vi kan gøre for biodiversitet og friluftsliv.

Naturnær skovdrift
Derfor er vores opgave at drive skovene på en måde, så vi beskytter og udvikler naturen bedst muligt, og gør dem egnede til friluftsliv. Når Stine Tuxen konkluderer, at vi systematisk har misligholdt vores forpligtelse til at passe på naturen, mener jeg, at det er stik modsat sandheden. Siden 1992 har vi systematisk målrettet al vores skovdrift, så den i højere grad beskytter og udvikler naturen.

I 2005 omlagde vi alle vores arealer til naturnær skovdrift, hvor der ikke gødes eller sprøjtes. Hvor de robuste, hjemmehørende arter bliver fremmet, hvor der køres så lidt som muligt i skovbunden, hvor træerne langt hen ad vejen skal så sig selv og danne en mere uensaldret og artsrig bevoksning, og hvor vi ikke længere fælder store områder ad gangen, men i stedet går efter at drive skoven naturnært, så naturen ikke bliver nulstillet ved hver trægeneration. 

Dertil kommer, at vi har gjort 12 procent af vores skove til biodiversitetsskove, hvor hensynet til biodiversiteten kommer før alle andre mål, for eksempel urørt skov eller græsningsskov. Og vi har sikret, at der på alle vores arealer bevares en vis mængde træer til død og henfald.

Mere pleje og lysåbne arealer
Naturstyrelsen arbejder løbende med planlægning af driften af sine arealer gennem 15-årige driftsplaner. I de otte driftsplaner, som er under udarbejdelse i øjeblikket, foreskrives tusindvis af hektar ny naturpleje, herunder mere græsningsskov, mere vand i skovene og flere lysåbne biotoper i skovene.

Samtidig handler en stor del af vores drift om at ændre de ensartede plantager, der er fattige på arter og sårbare over for storme og klimaændringer til mere varierede og artsrige skove, som også har en højere værdi for naturen og friluftslivet.

Strid om tornskade
I sit indlæg beskriver Stine Tuxen også, hvordan bestanden af rødrygget tornskade er faldet fra 135 ynglende par i 2009 til 100 par i 2011 i Gribskov. Hun mener, at det er på grund af vores forvaltning og skovdrift. Men det er noget taltrylleri. Tallene for de to år er korrekte, men giver ikke mening, da der over en længere tidshorisont er sket en markant fremgang. 

Den konkrete tilbagegang skyldes derfor næppe vores drift, men bør nok nærmere tillægges, at denne fugleart generelt svinger meget i antal ynglepar, er vanskelig at tælle og er meget afhængig af vinterkvarteret. Der er således over en længere periode registreret en markant fremgang for fuglearten, som tilbage i 1993 kun talte 33 ynglepar i Gribskov. Så Stine Tuxen kan vel lige så godt glæde sig over, at vores forvaltning har betydet en markant fremgang siden 1993. Ja, en tredobling.

Rum for forbedring
Stine Tuxen foreslår, at vi skal dele Naturstyrelsen op i to for at beskytte naturen: En styrelse, som bedriver skovdrift, og en styrelse, som beskytter naturen.

Hvis vi, som Stine Tuxen ønsker det, skal have en produktionsorganisation, som ikke tænker på naturen, vil det efter min mening være et enormt tilbageskridt til en tid, hvor vi plantede store, ensartede plantager og lagde kæmpe områder øde, hver gang vi var klar til at fælde endnu en trægeneration. Så hjælper det jo ikke, at vi så har en anden styrelse, der forsøger at lave natur andre steder.

Naturstyrelsen mener, modsat Verdens Skove, at hensyn til natur, friluftsliv og produktion et godt stykke ad vejen kan forenes gennem en bæredygtig skovdrift.

Der er selvfølgelig altid rum for forbedring, men jeg ved, at vi i Naturstyrelsen gør vores bedste for at levere som bestilt, inden for de rammer, vi har, og vi ser bl.a. i den igangværende proces med revision af det nationale skovprogram frem til fortsat dialog om emnet.