Debat

Nordisk genbank: Bevaring af landracer skal hjælpe landbruget gennem fremtidens udfordringer

Mange af de 140 landracer i norden er truede på grund af kommercielle landbrugsdyr og klimaforandringer. Men vi må bevare dem, for de kan hjælpe landbruget med at tilpasse sig fremtidens udfordringer, skriver sektionsleder i NordGen, Mervi Honkatukia. 

Mervi Honkatukia
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For nylig blev FN's Internationale Biodiversitetsdag afholdt for første gang siden vedtagelsen af en global redningsplan på FN's topmøde om biodiversitetskonventionen i december.

Landracerne kan blive ved med at være produktive, selvom de mangler mad.

Mervi Honkatkua
Afdelingsleder, NordGen

Et af målene i planen handler om de gamle, nordiske landracer, som har været en del af det nordiske landbrug i flere hundrede år. Gennem tiden har disse dyr tilpasset sig vores klima og vores måde at leve på.

Der er omkring 140 landracer i Norden. Jysk kvæg, svensk Linderödsgris, finsk landracehøne, islandsk ged og norsk fjordhest er blot enkelte eksempler.

Landracerne har en række vigtige egenskaber. For eksempel kan de blive ved med at være produktive, selvom de mangler mad – og vi ved, at denne risiko vil stige på grund af ekstremt vejr og klimaforandringer.

Det er vigtigt at have en bred mangfoldighed af landracer, for at nordisk landbrug kan tilpasse sig til fremtidens stadig stigende udfordringer.

Men i dag er en stor del af landracerne truede.

Bevaring bør være et fællesnordisk projekt

Det tilpasningspotentiale, som findes hos landracerne, skal med ordene fra den globale redningsplan bevares og sikres.

Uden de kommercielle racer ville vi ikke være i stand til at producere så meget mad, som vi gør i dag.

Mervi Honkatkua
Afdelingsleder, NordGen

At bevare dyrene i deres oprindelige miljø er altid det bedste.

Men NordGen har også i samarbejde med FAO udarbejdet retningslinjer for, hvordan arvemasse fra landracer kan bevares ved hjælp af kryoteknik - det vil sige i flydende kvælstof.

Kryokonservering er et vigtigt supplement i arbejdet med at bevare landracer, men det skal iværksættes, mens der stadig er tilstrækkeligt mange dyr, så den genetiske mangfoldighed er bred nok.

En ekspertgruppe har for nylig konkluderet, at der er brug for en omfattende indsats med henblik på at bevare vores nordiske landracer. Vi har stor gavn af at gennemføre en sådan indsats som et fællesnordisk projekt.

Kommercielle racer foretrækkes

Status for de nordiske landracer er ikke anderledes, end tilfældet er for landracer i andre lande. Faktum er, at de fleste europæiske landracer mere eller mindre er truet af udryddelse, fordi de bliver erstattet med mere kommercielle racer.

Uden de kommercielle racer ville vi ikke være i stand til at producere så meget mad, som vi gør i dag. Men det betyder ikke, at de traditionelle racer er uden betydning.

Læs også

Deres egenskaber er afgørende for, at landbruget kan tilpasses til fremtidens udfordringer. Desuden udgør de i sig selv en vigtig del af den biologiske mangfoldighed og bidrager til en række økosystemtjenester.

Teksterne i den globale redningsplan for verdens biodiversitet er allerede ved at blive omsat til praksis. En satsning på nordiske landracer kan være en model for det øvrige Europa og resten af verden.

Vi på NordGen – de nordiske landes videnscenter for genetiske ressourcer – arbejder med disse spørgsmål hver eneste dag, og vi er klar til at hjælpe med arbejdet. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mervi Honkatukia

Afdelingsleder, NordGen

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024