Ny pesticid-forskning får alarmklokker til at ringe
Anders Jerking
RedaktionschefMeget alarmerende. Sådan betegner Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, en ny dansk undersøgelse af pesticiders cocktaileffekt.Det er en bekymring, vi har haft i årevis. For nylig har vi set en cocktail-effekt, der påvirkede menneskets mulighed for forplantning. Nu kommer så denne undersøgelse af effekten i vandløbene af to brugte sprøjtemidler. Det er alarmerende og må give stof til eftertanke.
Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, DN
Studiet viser, at når insektgiften alpha-cypermethrin, der bruges til at bekæmpe bladlus, blandes med svampemidlet epoxiconazole, bliver giften seks gange giftigere, når den løber ud i vandløbene. Det har voldsom effekt for de dafnier, der blev brugt som forsøgsdyr. De fleste dafnier døde, mens resten ikke længere kunne svømme.
Brugt på hvedemarker
Det er Katrine Banke Nørgaard, der har lavet undersøgelsen som sit speciale på Københavns Universitet. Hun vurderer, at giftblandingen bruges på 15-20 procent af Danmarks hvedeareal.
Katrine Banke Nørgaard har længe undret sig over, at man tester pesticiderne enkeltvis, men ikke ser på, hvad der sker, når de blandes - den såkaldte cocktaileffekt.