Offentligt pesticidstop koster kassen

Man bør koncentrere kræfterne om at udfase pesticiderne på områder, hvor miljøgevinsten er stor i forhold til omkostningerne.

Rasmus Brandt Lassen
Biolog ved Institut for Miljøvurdering

Kommunerne, amterne og staten aftalte i 1998, at det fra 2003 skulle være slut med at sprøjte med pesticider på offentlige arealer. Ønsket var at beskytte naturen og grundvandet, og her skulle det offentlige gå foran og vise et godt eksempel. Men aftalen er dyr og ineffektiv. Det viste IMVs rapport "Pesticidstop på offentlige arealer." Man kan opnå større reduktioner til lavere omkostninger ved at reducere forbruget af pesticider i landbruget.

Aftalen om det offentlige pesticidstop var i foråret 2004 til genforhandling, men uden resultat. Og der kan næppe forventes en revideret aftale, før kommunalreformen er på plads. I mellemtiden dukker debatten af og til op i medierne.

Pesticidstoppet har haft konsekvenser
Senest da landmand Søren Brandt fra Åbo ved Århus i Jyllands-Posten udtalte: ”Der er sprøjteforbud på al den jord, kommunen forpagter ud. Tit er forpagtningsafgiften lavere. Ved at ophæve forbuddet og kræve markedsprisen vil kommunen få penge til at betale landmænd tæt ved boringerne et ordentligt beløb for ikke at sprøjte”.