Om Aalborg Portland og CO2-kvoter

5/4-06: Vil regeringen afstå fra at påføre de kvoteregulerede virksomheder en indirekte ekstraskat ved ikke at anvende bortauktionering af op til 10 procent af CO2-kvoterne?
Dokumentation
Spørger: Tina Petersen (DF)

Spørgsmål S 3845: Kan danske virksomheder forvente, at de ikke skal opleve en reduktion i kvotetildelingen, idet enhver reduktion heri vil svække virksomhedernes konkurrenceevne, når de er i konkurrence med producenter, som er placeret i lande, der enten ikke er underlagt Kyoto-aftalen eller er placeret i EU-lande, der ikke reducerer kvotetildelingen til de disse energiintensive virksomheder?

Begrundelse: Der henvises til artiklen »CO2-kvoter kan tvinge Aalborg Portland væk« i dagbladet Børsen den 28. marts 2006. Heraf fremgår det, at ministeren har meddelt Aalborg Portland A/S, at hensynet til de energitunge virksomheders konkurrenceevne ved kvotetildelingen for 2008-12 »er et hensyn, som vil indgå i regeringens overvejelser«. Det bemærkes endvidere, at hvis store dele af produktionen i Aalborg Portland overtages af virksomheder i udlandet, vil det berøre både Aalborg Portlands 1100 ansatte og 200 underleverandører til virksomheden.

Spørgsmål S 3846: Kan virksomhederne forvente, at den danske kvotetildeling til de kvoteregulerede virksomheder som minimum ikke bliver mindre end den kvotetildeling, som de øvrige EU-lande giver deres kvoteregulerede virksomheder, således at for eksempel en cementvirksomhed i Danmark sikres samme kvotetildeling som en cementvirksomhed i f.eks. Sverige, Tyskland, Storbritannien, de baltiske lande eller Polen?

Begrundelse: Ministeren har ifølge dagbladet Børsen den 28. marts 2006 meddelt Aalborg Portland A/S, at hensynet til de energitunge virksomheders konkurrenceevne ved kvotetildelingen for 2008-12 »er et hensyn, som vil indgå i regeringens overvejelser«.

Spørgsmål S 3847: Vil ministeren oplyse, om det er regeringens opfattelse, at Aalborg Portland A/S uden tab af markedsandele kan overvælte omkostningerne fra køb af CO2 -kvoter på priserne over for danske kunder i en situation, hvor svenske og tyske cementfabrikker tildeles flere CO2 -kvoter end Aalborg Portland A/S?

Begrundelse: Aalborg Portland A/S er på det danske hjemmemarked i konkurrence med import til Danmark af cement fra særligt svenske og tyske cementfabrikker.

Spørgsmål S 3848: Vil regeringen afstå fra at påføre de kvoteregulerede virksomheder en indirekte ekstraskat ved ikke at anvende bortauktionering af op til 10 procent af CO2-kvoterne?

Begrundelse: Den administrerende direktør for Aalborg Portland A/S oplyser i dagbladet Børsen den 28. marts 2006, at "hvis man vælger at sælge 10 procent af kvoterne, så er det at sammenligne med en ekstraskat, man pålægger virksomhederne". Samtidig fremgår det, at regeringerne i de fleste andre lande i stedet giver kvoterne kvit og frit til virksomhederne.

Spørgsmål S 3849: Når Aalborg Portland A/S har en eksportandel af produktionen i Danmark på ca. 50 procent, finder ministeren det så ikke skadeligt for virksomhedens fremtidige eksportmuligheder og dermed for den samlede rentabilitet ved produktionsanlægget i Danmark, at Aalborg Portland A/S reduceres i CO2-kvotetildeling for perioden 2008-12 og dermed påføres ekstraomkostninger til køb af CO2 -kvoter?

Begrundelse: Der henvises til artiklen »CO2 -kvoter kan tvinge Aalborg Portland væk« i dagbladet Børsen den 28. marts 2006, hvor regeringen tilsyneladende i en ny tildelingsplan lægger til en nedskæring af kvoterne.

Spørgsmål S 3850: Finder ministeren ikke, at det er utroværdigt, såfremt regeringen nu vælger en implementering af Danmarks CO2-reduktionsforpligtelse, som vil lede til en økonomisk belastning for Aalborg Portland A/S, der er på niveau med konsekvenserne af den tidligere regerings forslag til afgift på cement?

Begrundelse: De nuværende regeringspartier udtrykte under valgkampen i 2001 en kraftig kritik af den daværende regerings forslag om afgift på cement, og efter regeringsskiftet i 2001 undlod man at genfremsætte SR-regeringens forslag til en sådan cementafgift. Ikke desto mindre lægger regeringen nu, ifølge dagbladet Børsen den 28. marts 2006, i en ny tildelingsplan op til en reduktion af kvoterne, der - efter spørgerens mening - vil lede til en tilsvarende økonomisk belastning for f.eks. Aalborg Portland A/S.

Spørgsmål S 3851: Vil ministeren oplyse, om det er regeringens opfattelse, at de kvoteregulerede virksomheder, f.eks. Aalborg Portland A/S, uden tab af markedsandele kan overvælte omkostningerne fra køb af CO2 -kvoter på priserne over for kunderne?

Begrundelse: Den administrerende direktør for Aalborg Portland A/S har den 28. marts 2006 i dagbladet Børsen udtrykt bekymring over, at der mangler forståelse for, at de udgifter, som de kvoteregulerede virksomheder eventuelt måtte blive påført til køb af CO2-kvoter på grund af en i forhold til virksomhedens produktionskapacitet utilstrækkelig kvotetildeling fra staten, »er en afgift man ikke bare kan vælte over på priserne«.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024