Opbakning til forslag om frie kort-data
Anders Jerking
RedaktionschefLovforslaget følger op på den digitaliseringsaftale, som er lavet mellem KL og regeringen og vil betyde, at data som for eksempel matrikelkort, topografiske kort, grundlæggende landkortdata og Danmarks højdemodel bliver frit tilgængelige for både det offentlige, private og virksomheder. Forslaget skal spare administration i både den private og offentlige sektor.
Alle partier bakker op om forslaget, men den borgerlige opposition vil i det kommende udvalgsarbejde have belyst, hvad forslaget vil betyde for private virksomheder, som i dag sælger sådanne oplysninger, som nu bliver gratis.
"En lille bekymring kan dog ligge i, at visse virksomheder har ernæret sig på det her område. Det kan ikke være rigtigt, at vi over night skal fjerne forretningsgrundlaget for de virksomheder," sagde Liberal Alliances miljøordfører, Villum Christensen.
Miljøminister Ida Auken (SF) erkendte, at forslaget kan ramme nogle få virksomheder, men samfundsgevinsterne vil være langt større.