Oppositionen til Grøn Vækst-drøftelser

GRØN VÆKST: Oppositionen mødtes i går med regeringen om en Grøn Vækst-aftale. Der er fortsat uenighed om ambitionsniveauet for natur- og miljøindsatsen.
Anders Jerking
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) tog mandag endnu en Grøn Vækst-svingom med oppositionspartierne.

På mødet redegjorde Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten for deres krav til en aftale, og på baggrund af det skal regeringen nu regne på partiernes krav og ønsker.

Oppositionen mener fortsat, at natur- og miljø-ambitionerne i udspillet ikke er høje nok. Men en ekstra indsats vil koste penge, og en knast i forhandlingerne er ifølge Altingets oplysninger, hvordan de penge kan skaffes. Regeringen står fast på skattestoppet, der betyder, at yderligere indtægter fra højere pesticid-afgifter skal føres tilbage til landbruget. Alle partier har desuden accepteret at give afkald på den frivillige modulation - men det er til debat, hvor længe det løfte skal gælde.

Usikkerhed om landbrugslov 
En anden knast i forhandlingerne er ifølge Altingets oplysninger de foreslåede ændringer af landbrugsloven, hvor regeringen foreslår at lempe på areal- og ejerkrav. Dele af oppositionen er bekymrede over, hvilke konsekvenser det vil have for miljøbelastningen og for beboersammensætningen og beskæftigelsen på landet. De spørgsmål ønsker partierne nærmere belyst, inden man nikker ja til en udviklingsproces, der ikke kan rulles tilbage. Flere af partierne mener, at man i stedet burde forbedre støtten til det økologiske landbrug for at høste en miljø- og en beskæftigelsesgevinst.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024