Parlamentet stemmer om kemikaliereform

NOTE: Med afstemningen om REACH i dag stemmer EU-Parlamentet om det mest omfattende stykke lovgivning i EU's historie. Se her, hvordan du kan få resultatet senere i dag.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
EU-parlamentarikerne er formentligt alvorligt ømme i armene i aften, hvor de har stemt om det mest omfattende lovforslag i EU’s historie: Kemikaliereformen REACH. I tilknytning til selve REACH-forslaget skal parlamentsmedlemmerne i dag stemme om de over tusind ændringsforslag til reformen. Selvom der er et elektronisk stemmesystem, vil en del af afstemningen foregå med håndsoprækning for at sætte tempoet i vejret.

De tre største partigrupper i parlamentet, de konservative, de liberale og de europæiske socialdemokrater støtter et kompromisforslag, som har opbakning fra Kommissionen og i Ministerrådet.

Fra flere af gruppernes ordførere lyder det, at der er fundet en acceptabel balance mellem hensynet til miljøet og folkesundheden på den ene side og hensynet til industriens konkurrenceevne på den anden side.

Generelt er de skandinaviske, herunder de danske parlamentarikere, dog ikke begejstrede for forliget af hensyn til miljø og sundhed. Dan Jørgensen, Socialdemokratiet, og Mogens Camre, Dansk Folkeparti, tilkendegav dog under debatten tirsdag, at de også kan støtte kompromisforslaget, oplyste parlamentets nyhedstjeneste.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024