Penge til landdistrikter kan tages fra landbruget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerIngen forfatter
Ingen forfatter
Dansk Folkeparti vil sikre flere penge til at skabe beskæftigelse og liv i landdistrikterne.Om Landdistriktsprogrammet
Danmark skal i maj – juni måned aflevere en overordnet plan til EU-Kommissionen, for hvordan de 800 millioner kroner fra EU skal bruges i landdistriktsprogrammet. Derfor regner man i Fødevareministeriet med, at regeringen i slutningen af april eller i begyndelsen af maj ved hvordan pengene fordeles. Landdistriktsmidlerne kan bruges til alt fra udbredelse af bredbånd til miljøvenligt landbrug. Derfor er Miljø-, Fødevare, og Erhvervsministerierne inddraget i forhandlingerne om, hvor mange penge de forskellige områder skal have tildelt. Når kommissionen har godkendt den overordnede plan, skal regeringen udarbejde landdistriktsprogram helt ud i detaljerne. Fødevareministeriet står for både det nuværende landdistriktsprogram og på ministeriets side: landdistriktsprogram.dk Altinget og Fødevareministeriet
Partiets fødevareordfører, Christian H. Hansen, er dog ligesom fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) bange for, at de 800 millioner kroner, som EU har afsat til de danske landdistrikter i perioden 2007-2013, primært vil gå til natur- og miljøområdet. I går sagde fødevareministeren til Jyllands-Posten:
"Vi har bundet os til MVJ-aftaler (miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger), som rækker fem år frem. Hvis vi fortsætter med det de kommende år, bliver der ikke meget tilbage. Jeg vil meget gerne have mere miljø, men der skal også være midler til, at landdistrikterne ikke affolkes."
Store dele går til miljøet
I det nuværende landdistriktsprogram bliver 75 procent af midlerne brugt på økologisk jordbrug og MVJ-ordninger og i Fødevareministeriet peger man på, at aftalerne rækker 2-3 år ind i det nye landdistriktsprogram.