Politikere vil ikke hjælpe biogas-anlæg
Anders Jerking
Redaktionschef"Vi har ingen aktuelle planer om at yde statsgaranti eller give tilskud, men det er selvfølgelig klart, at hvis der ikke sker noget, så må vi se på, hvad vi kan gøre," siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt.
Han er manden bag Venstres nye energioplæg, hvor målsætningen er, at der inden for en kort periode skal opføres mindst 50 nye biogasanlæg. Den målsætning mener han er realistisk, selv om der i øjeblikket er problemer med finansieringen.
Højere afregning
Han sætter sin lid til, at den højere afregningspris på biogas, der blev aftalt i energiforliget sidste år, vil have en effekt.