R: Staten skal tage ansvaret for giftdepoter
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerEn national handlingsplan og prioritering af den store opgave i samarbejde med regionerne er en god idé. Flere af de værste forureningssager trænger til at blive løftet op på dagsordenen, og regionerne har ikke ressourcerne til at gøre det. Staten må ind over.
Bent Hansen
Danske Regioner
Det var en stor fejltagelse, at Det Radikale Venstre som regeringsbærende parti i midten af halvfemserne var med til at give amterne ansvaret for overvågningen og oprensningen af jordforureningerne. Det mener De Radikales miljøordfører Johs. Poulsen.
Den Radikale folketingsgruppe godkender derfor i dag hans beslutningsforslag, der skal tvinge regeringen til at lave en national handlingsplan for giftgrunde.
Johs. Poulsen ser en lang række alvorlige problemer ved, at regionerne i stedet for staten har ansvaret for giftgrunde og depoter.
Danske regioner: God ide
"Når ansvaret ikke er placeret centralt hos staten, går den landsdækkende prioritering fløjten. Så har vi ingen sikkerhed for, at de mest presserende forureninger bliver renset op først. Samtidig har regionerne, i modsætning til amterne, ingen mulighed for at finansiere oprydningen, fordi de ikke kan udskrive skatter," siger Johs. Poulsen.