22. august 2006 kl. 20.17, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Rådgivningsfirmaer kritiserer ny husdyrlov

NYHED: Forslag til lov om miljøgodkendelser af husdyrbrug bør ændres. Ellers risikerer landmændene, at de ikke vil kunne få deres miljøgodkendelser, fordi deres miljøforbedringer ikke bliver medregnet, siger rådgivningsvirksomheder.

Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Journalist - sundhedspolitisk analytiker

Ingen forfatter

Desuden får landmanden ikke nødvendigvis kredit for de miljøforbedringer, som han allerede har foretaget, på grund af modellernes forenklede beregningsgrundlag. Derfor bør man gøre det muligt for landmanden at henvise til alternative eller nye beregningsmodeller, som kan måle den forbedring, han vil foretage i form af en ny dyrkningsform eller ny teknologi.
Merete Styczen
Chefingeniør, DHI

Landmænd, som finder på nye metoder til at skåne miljøet, risikerer, at de ikke vil kunne få deres miljøgevinst godskrevet i deres miljøgodkendelser. Det er en af indvendingerne, som Foreningen af Rådgivende Ingeniører og GTS i et fælles høringssvar har sendt til Skov- og Naturstyrelsen om forslaget til den nye lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug.

"De forenklede modeller, som fremover skal bruges til at beregne det enkelte landbrugs udledning, vil langt fra altid kunne beregne den udledningsbesparelse, en landmand skaber, når han tager en ny teknologi eller dyrkningsform i brug," siger chefingeniør Merete Styczen i GTS instituttet, DHI – Institut for Vand og Miljø, og fortsætter:

"Desuden får landmanden ikke nødvendigvis kredit for de miljøforbedringer, som han allerede har foretaget, på grund af modellernes forenklede beregningsgrundlag. Derfor bør man gøre det muligt for landmanden at henvise til alternative eller nye beregningsmodeller, som kan måle den forbedring, han vil foretage i form af en ny dyrkningsform eller ny teknologi. Ellers forringes landmandens muligheder for at udvide, selvom han samtidig gør sin bedrift mere miljøvenlig," pointerer Merete Styczen.

Skov- og Naturstyrelsen: Politisk ønske bag model-tvang
I Skov- og Naturstyrelsen, der har været primus motor i udarbejdelsen af lovforslaget, understreger man, at det er helt bevidst, at det kun er bestemte modeller, der kan bruges som grundlag for miljøgodkendelserne.

Dokumentation

Læs hele høringssvaret her:

De Rådgivende Ingeniører og GTS' høringssvar om udkastet til forslag om lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug:

Overordnet ser vi bestræbelserne i lovforslaget om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, der i øvrigt samler hensyn fra en række andre love og bekendtgørelser, som fornuftige og rosværdige. Samtidig vurderer vi lovforslaget positivt, ud fra det forhold, at lovforslaget tilstræber et ensartet grundlag for administrationen i de nye kommuner.

Imidlertid er der forhold i bemærkningerne til loven og i de underliggende faglige vejlednings- og udredningsrapporter, som vi finder uhensigtsmæssige. Dette gælder særligt i relation til beregning af nitrattab til vandmiljøet.

I lovens bemærkninger på side 44 lægges op til, at beskyttelses¬niveauet baseres på en forenklet model, der tager sigte på at beskytte de mest sårbare recipienter i områder med højt husdyrtryk. Det forventes, at den foren¬klede model er en sammenstilling af modellerne beskrevet i vejledningsrapporten:

Beregning af nitratudvaskning, og der forudses i bemærkningerne udarbejdet en vejledning til loven med fastlæggelse af vurderingsgrundlag for sagsbehandlingen.

FRI og GTS er særligt betænkelige ved bemærkningernes manglende afgrænsning af de forenklede metoders og modellers anvendelighed til beregning af nitratudvaskning.

Loven handler umiddelbart om miljøgodkendelse af husdyrbrug, men der er i bemærkningerne, f.eks. afsnit 4.8 side 44, og i vejledningsrapporten Beregning af nitratudvaskning også betragtninger om at anvende de samme modeller til vurdering af kvælstofbelastningen af sårbart grundvand og overfladevand. Det finder vi yderst problematisk:

Vi mener, at de anviste metoder alene kan anvendes til miljøgodkendelse af det enkelte husdyrbrug (VVM), men ikke til f.eks. indsatsplaner (grundvand) og vandmiljømodellering med henblik på mindskelse af belastning af recipienter med miljømål.

Begrundelsen herfor er, at de forenklede modeller ikke kan forventes at give et retvisende billede af hele indvindingsområder og af identifikation af sårbare områder, med risiko for store afledte udgifter for den enkelte landmand, vandværker og myndigheder besluttet på et fejlagtigt grundlag.

Beregninger i et grundvandsindvindingsområde og i et større opland vil normalt kræve detaljerede beregninger af vandstrømning og kvælstoftransport og –omsætning med hensyntagen til variationer og udvikling i tid og rum. Det kan de foreslåede simple modeller ikke levere.

FRI og GTS foreslår, at det klart siges i bemærkningerne til loven, f.eks. i afsnit 4.8, at de simple modeller alene kan bruges til VVM godkendelse af det enkelte husdyrbrug, men ikke til udpegning af sårbare områder i forbindelse med indsatsplaner, vandmiljømodellering eller andre vurderinger af miljøbelastning og sårbarhed på større skala.

Herudover finder FRI og GTS, at en generel fastlæggelse af metoder til miljøvurdering, som det foreslås i bemærkningerne og de tilhørende vejledninger, er særdeles betænkeligt på to punkter:

Vi mener, at en kommende vejledning og deri anviste metoder bør sikres systematisk og løbende revision.

Begrundelsen herfor er, at der endnu ikke er nået retvisende metoder med generel accept, således som det også beskrives i ovennævnte vejledningsrapport. Det vil være uheldigt, hvis man ved en kommende vejledning fremover forhindrer udvikling og anvendelse af nye og mere pålidelige metoder.

FRI og GTS foreslår derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget slås fast, at vejledningen skal revideres periodisk og under overvågning af en arbejdsgruppe, der repræsentere alle relevante kompetencemiljøer.

Vi mener, at den enkelte landmand bør have ret til at bruge mere avancerede (og mere korrekte) metoder, hvis han for at nå miljømål vil benytte driftsjusteringer, som ikke kan inddrages i vejledningens simple metoder.

Begrundelsen herfor er, at den beskrevne metode baseret på forenklede modeller favoriserer landmænd med højt kvælstofoverskud og overvurderer udvaskningen for landmænd, der allerede har nedbragt overskuddet.

Endvidere er det kendt, at den foreslåede udvaskningsmodel ikke kan inddrage effekter af landmandens optimering af vanding på nitratudvaskningen, og at usikkerheden på de foreslåede beregninger er meget høj.

FRI og GTS foreslår derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget slås fast, at landmanden har ret til at benytte mere avancerede metoder til vurdering af nitratudvaskning, end de i en kommende vejledning fastlagte metoder, såfremt han vurderer at dette kan give et mere retvisende billede af belastningen.

For ovenstående punkter gælder, at de foreslåede ændringer vil tydeliggøre og understøtte lovforslagets erklærede mål om at understøtte udvikling og anvendelse af bedst tilgængelige teknologi for miljøvurdering.

Det sidste punkt vil desuden understøtte de gode landmænds fortsatte motivation og indsats for at formindske bedrifternes miljøpåvirkning og samtidig optimere produktionen.