Regioner vil overtage kortlægning af grundvand

VAND: Regionerne vil overtage kortlægningen af grundvandet, når statens kortlægning er færdig i 2015. Danva er positiv, men stiller betingelser.
Anders Jerking

Når staten i 2015 er færdig med at kortlægge grundvandet, så bør opgaven overgå til regionerne. Sådan lyder meldningen nu fra Danske Regioner.

”Vi har jo i forvejen opgaven med at kortlægge jordforurening, som påvirker grundvandet, så det er oplagt, at regionerne overtager grundvandskortlægningen,” siger Anne V. Kristensen (V) fra Danske Regioners bestyrelse. Hun fortsætter:

”Det er helt unødvendigt, hvis to myndigheder skal holde øje med det samme.”

Dokumentation

Fra evalueringen af kommunalreformen:

Grundvand
Danmarks vandforsyning er baseret på indvinding af uforurenet grundvand, og er derved unik i europæisk sammenhæng. Danmark har et relativt stort pres på grundvandsressourcen fra vandindvinding, særligt omkring større byområder og i områder med intensiv markvanding. Der pågår en statslig kortlægning af grundvandet, som ventes gennemført i 2015.

Udfordringer 

Der er ikke taget stilling til en eventuel vedligeholdelse af kortlægningen efter 2015.

Vurderinger og forslag 

Udvalget foreslår, at behovet for vedligehold af grundvandskortlægningen efter 2015 afklares, inden den igangværende kortlægning færdiggøres.

Udvalget anbefaler, at der nedsættes et udvalg, som kan vurdere de relevante hensyn ved en eventuel vedligeholdelse af kortlægningen. Det bør i den sammenhæng vurderes, hvorvidt en eventuel kortlægning efter 2015 kan varetages af regionerne.

Udvalget foreslår endvidere, at mulighederne for yderligere sammenstilling og udveksling af data på grundvandsområdet belyses yderligere af de relevante parter.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024