S beskylder Connie Hedegaard for løftebrud
Niels Th. Dahl
JournalistVi vil selvfølgelig have at vide, hvorfor hun sagde en ting i august og nu siger noget andet.
Mette Gjerskov (S)
Medlem af Miljøudvalget
Oppositionen frygter, at miljøminister Connie Hedegaard (K) er i færd med at løbe fra sine løfter om en hård kurs over for landbrugets forbrug af pesticider.
I et samråd i Folketingets miljøudvalg i august lovede miljøministeren nemlig at sætte tommelskruerne på landbruget og overveje mulighederne for kvoter eller afgifter på pesticider, hvis ikke udviklingen i forbruget viste tegn på at nærme sig målet for 2009 fra regeringens pesticidhandlingsplan.
Men for nylig har Connie Hedegaard i Morgenavisen Jyllands-Posten sat spørgsmålstegn ved de metoder, målene er regnet ud efter - og det har fået det socialdemokratiske medlem af miljøudvalget Mette Gjerskov til at kalde ministeren i endnu et samråd.