SF frygter dødvande i EU-forhandlinger om selskabsskat
Kira Marie Peter-Hansen frygter at lande som Irland, Luxembourg og Holland vil "afpresse resten af EU" til dødvande i forhandlingerne om en ny base for selskabsskat, så de ikke når i mål inden Europa-Parlamentsvalget næste år.
Line Høvik Søby
JournalistDer er en risiko for, at nogle lande vil stå i vejen for fælles EU-regler om en fælles skattebase på tværs af landegrænser.
Det mener Kira Marie Peter-Hansen (SF), som er chefforhandler på direktivet om transfer pricing og skyggeordfører på befit-direktivet.
De to direktiver indeholder regler for, hvor meget og hvad af virksomhedernes værdi, der skal beskattes samt regler for at rykke værdi på tværs af landegrænser inden for en koncern.