Socialdemokratiet erkender: Bliver svært at nå EU-mål for vandmiljøet
KVÆLSTOF: S afviser ikke at bede EU om en ekstra vandplanperiode, hvis magten skifter. Vandmiljøet har brug for tid til at komme sig oven på landbrugspakken, lyder forklaringen. Radikale og Enhedslisten mener, at det er for tidligt at slå op i banen.
Anders Redder
JournalistSocialdemokratiet vil skulle krybe til det samme kors som den nuværende regering, medmindre de er klar til at braklægge en tredjedel af landbruget.
Jørgen E. Olesen, professor, Aarhus Universitet
En S-ledet regering kan være nødsaget til at bede EU om seks år mere til at rette op på vandmiljøets ve og vel, hvis magten skifter ved det nært forestående folketingsvalg.
Sådan lyder beskeden fra Socialdemokratiets miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Partiet vil ikke garantere, at der kan skabes god økologisk tilstand i vandet i 2027.