Stram kemikaliereform - tak

NOTE: 27 danske organisationer og private virksomheder har udsendt en appel til politikerne om at støtte en stram udgave af den Europæiske kemikalierefrom REACH. I næste uge stemmer EU-Parlamentet om reformen inden ministerrådet tager over.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

At så mange forskellige organisationer og virksomheder har underskrevet denne appel, viser at der i det danske samfund er en bred opbakning til kravet om en stærk europæisk kemikalielov. Nu håber vi, at alle de danske medlemmer af Europa-Parlamentet samt regeringen vil bruge opbakningen aktivt og gøre en fælles indsats for at lægge pres på deres kollegaer i EU.

Michael Minter
Danmarks Naturfredningsforening
Når det samlede EU-Parlament i næste uge stemmer om kemikaliereformen REACH vil resultatet være afgørende for, hvordan den kommer til at se ud - selvom ministerrådet også skal stemme om det samme senere i november.

I slutspurten har 27 grønne organisationer, fagforeninger og private virksomheder gået sammen i en fælles appel til politikerne, hvor de opforderer til, at man i den sidste afstemning i parlarmentet ikke vedtager ændringsforslag, som de mener udvander reformen.

Stop for flere forringelser
"Særligt afviser vi forsøget på at svække kravene til, hvilke data der skal leveres under registreringen af stoffer. En sådan svækkelse vil udhule REACH markant og underminere lovens effektivitet. Vi kan ikke acceptere yderligere forringelser af lovforslaget," hedder det i appelen.

Gruppen af underskrivere tæller, ud over de grønne organisationer, Kræftens beskæmpelse og enkelte virksomheder heriblandt det store byggefirma Skanska og medicinaludstyrsfirmaet Melitec.

Dokumentation

Hovedpunkterne i appellen:

No data - no market
Princippet om ”no data – no market” bør fastholdes, for alle stoffer der produceres over 1 ton pr. producent pr. år. Oplysningerne skal være tilstrækkelige til, at potentielle miljø- og sundhedsskadelige stoffer kan identificeres.

Substitutionsprincippet:
Substitutionsprincippet bør styrkes og have juridisk bindende status. Farlige stoffer bør ikke godkendes, såfremt der findes et tilgængeligt og mere sikkert alternativ.

Eksisterende ordning bør bibeholdes:
REACH må sikre et højt informationsniveau i leverandørkæden. Herunder må den eksisterende ordning for klassificering og mærkning ikke forringes, og forbrugerprodukter, der indeholder farlige stoffer, bør mærkes.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024