Total skal udrede før boring kan genoptages
KORT NYT: Boringen efter skifergas i Nordjylland skal indstilles, så snart det er muligt, har Energistyrelsen krævet. Styrelsen stiller nu krav om, at Total skal redegøre for hændelsesforløbet, før arbejdet igen kan genoptages.
Camilla Schouw
Universitetspraktikant- Energistyrelsen gav i 2010 to tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvor efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag. Tilladelserne indehaves af Total (80 %) og Nordsøfonden (20 %) og omfatter områder i Nordjylland og Nordsjælland.
- På baggrund af en VVM-redegørelse godkendte Frederikshavns Kommune 25. juni 2014, at Total og Nordsøfonden kan gennemføre fase 1 af en dyb efterforskningsboring efter skifergas. I fase 1 udtages prøver af skiferlagene for at afklare, om der er skifergas.
Total har overtrådt vilkår i den boregodkendelse, som Energistyrelsen gav i forbindelse med boringen efter skifergas.
I Nordjylland er borearbejdet nu suspenderet, og det kan ikke genoptages, før Total har givet en redegørelse for hændelsesforløbet.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.