Miljøgodkendelser skal ændres markant

Her foreslår udvalget blandt andet:  

• at opgive regulering efter dyretryk og i stedet fokusere på ammoniak-emissionen fra anlæggene

• at regulere anlæg og arealer hver for sig

• at indføre flere anmeldeordninger

• og at reguleringen i højere grad skal ske efter generelle regler, så sagsbehandlingen minimeres i de konkrete sager (se anbefalinger nederst i denne artikel).

Siden husdyrloven blev vedtaget i 2007, har reguleringen skabt store frustrationer i både landbrug og kommuner. Bunkevis af sager er blevet påklaget til Miljøklagenævnet, og i mange tilfælde har landmænd måttet vente i årevis på deres afgørelse. Derfor blev Husdyrreguleringsudvalget nedsat i forbindelse med Grøn Vækst for at komme med forslag til, hvordan husdyrreguleringen kan forbedres.

Nu foreslår udvalget et markant opgør med 2007-loven, som også Kammeradvokaten i kraftige vendinger har kritiseret.

DN og L&F: Kom i gang
Både Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer har haft repræsentanter med i udvalget, og begge organisationer opfordrer nu miljøpolitikerne til hurtigst muligt at arbejde videre med udvalgets anbefalinger.

"Vi håber, at man vil bruge anbefalingerne fremadrettet. Det er et rigtig godt og grundigt stykke arbejde, som vil gøre det nemmere for de fleste. Vi får både bedre miljøgodkendelser og bedre miljø," siger Thyge Nygaard, medlem af udvalget for Danmarks Naturfredningsforening.

Landbrug & Fødevarer mener, at anbefalingerne er en oplagt chance for politikerne til at ændre loven, så hverken landmænd eller skatteborgere skal betale for et administrativt bøvl. Alene det seneste år har ekstrabevillinger til Natur- og Miljøklagenævnet kostet skatteborgerne 35 millioner kroner, hvoraf mange penge er gået til at behandle husdyrsager, påpeger organisationen.

"Der er simpelt hen brug for, at vi får skabt meget mere klarhed i reguleringen. Loven er alt for uklar og lægger i for høj grad op til kommunale skøn. Derfor ser vi så mange klager," siger Bent Ib Hansen, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer og medlem af udvalget.

Farvel til dyreenheder
En af udvalgets konkrete anbefalinger er, at anlæg til husdyrbrug i højere grad skal reguleres efter, hvor meget ammoniak der udledes. Det vil betyde et farvel til den nuværende regulering efter dyreenheder.

"Det vil bringe reguleringen tættere på den måde, man regulerer industrien efter, og det vil give landmændene langt større fleksibilitet end i dag," siger Bent Ib Hansen.

Også DN kan bakke op om anbefalingen.
"Vi skal regulere efter, hvor meget ammoniak der bliver lukket ud. Hvis landmanden vil have flere grise, så kan han for eksempel investere i bedre miljøteknologi, så udledningen ikke øges," siger Thyge Nygaard.

Anlæg og areal
En af udvalgets hovedanbefalinger er, at reguleringen af husdyrbrug fremover skal deles op, så anlæg og arealer reguleres hver for sig. Udvalget påpeger, at de nuværende regler betyder, at der anvendes mange ressourcer på konkrete vurderinger af arealerne i forbindelse med miljøgodkendelserne, selvom det kun har en relativt lille miljøeffekt. Desuden betyder reglerne, at landmanden skal have en ny godkendelse, når han skifter jord.

Udvalget vil skille reguleringen ad, så anlæggene reguleres efter deres konkrete udslip, mens arealerne i højere grad skal reguleres efter generelle vurderinger, som er differentierede efter, hvor sårbare arealerne er.
Ved at fastlægge generelle vurderinger mindskes sagsbehandlingen i de konkrete sager.

Thyge Nygaard støtter en adskillelse, hvis arealreguleringen bliver tilrettelagt, så den lever op til habitatdirektivet og vandrammedirektivet.

"Vi skal blive bedre til at tilpasse reguleringen efter de specifikke arealer. En adskillelse vil betyde, at det bliver nemmere for husdyrbrug at få en godkendelse, til gengæld vil planteavlere blive reguleret mere," siger han og understreger, at en ændret regulering af anlæg og areal skal indføres samtidigt.

Landbrug & Fødevarer tager forbehold over for adskillelsen af reguleringen. Det skyldes, at Kvælstofudvalget netop nu ser på, hvordan vandplanernes krav om kvælstofreduktion kan implementeres. Her vil der også blive stillet krav til planteavlerne.

"Vi mener derfor, at at reguleringen skal spille sammen med både Kvælstofudvalgets anbefalinger og vandplanerne. Der skal være en sammenhæng," siger Bent Ib Hansen.

Ikke en gentagelse af 2007
Både Landbrug & Fødevarer og Naturfredningsforeningen erkender, at der er en risiko ved at ændre radikalt i husdyrloven, som ministerier, kommuner, landmænd og organisationer siden 2007 har bakset med at få styr på. Derfor har udvalget også brugt tid på at diskutere, hvordan nye regler kan indføres, og udvalget understreger, at der er brug for grundige forberedelser.

"Loven fra 2007 blev til i hastværk. Det skulle nærmest gå galt. Det, vi har gjort nu, er det, som man burde have gjort dengang, nemlig lave et grundigt forarbejde," siger Thyge Nygaard.