Vælgerne dumper Ellemann - igen

MÅLING: Miljøminister Karen Ellemann (V) får endnu engang bundkarakterer af vælgerne, der placerer hende på en næstsidsteplads i ny måling over ministrenes indsats. Flere af Folketingets miljøordførere er enige i vælgernes dom.
Miljøminister Karen Ellemann (V) får endnu engang bundkarakterer i ny måling over ministrenes popularitet.
Miljøminister Karen Ellemann (V) får endnu engang bundkarakterer i ny måling over ministrenes popularitet.Foto: Steen Evald
Anne BurlundMorten Øyen

Hun har arvet en del skod-sager fra den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V), eksempelvis sagen om Østerild, men hun har heller ikke formået at håndtere dem særlig godt.

Mette Gjerskov (S)
Miljøordfører
Miljøminister Karen Ellemann (V) er bortset fra udenrigsminister Lene Espersen (K) den minister, der har klaret sig dårligst siden regeringsrokaden i februar sidste år. Det mener vælgerne ifølge en meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget blandt 1.136 repræsentativt udvalgte personer. 

Politisk kommentator på Berlingske Thomas Larsen er ikke overrasket over målingen og taler ligefrem om et politsk fald af dimensioner:

"Da hun blev udnævnt til minister, var hun omgivet af rigtigt meget goodwill. men man må bare konstatere, at det ret hurtigt gik ned ad bakke. Da hun blev miljøminister, kom hun lynhurtigt ind i nogle meget kontroversielle sager, som hun tabte på gulvet. Hun er en af de ministre, der har tabt allermest terræn og i dag ikke er en trækkraft for regeringen, tværtimod."

Gamle sager spøger
Efter kun 100 dage som ny miljøminister var vælgernes dom lige så hård. Også dengang mente vælgerne, at hun var den minister, der klarede sig næstdårligst. Dengang tog Karen Ellemann målingen med et gran salt. Hun sagde til Altinget | Miljø, at hun troede, at det nu ville gå fremad, efter at Østerild-loven var blevet vedtaget.

Men sådan skulle det ikke gå. Sagen om Østerild spøger stadig. Så sent som i sidste uge førstebehandlede Folketinget et lovforslag, der skulle lovliggøre testcentret, efter at det i november kom frem, at der var begået alvorlige fejl i ministeriets behandling af sagen.

Dokumentation

Ministrenes popularitet et år efter regeringsrokaden

Spørgsmål: Der er nu gået knap et år siden den store ministerrokade d. 23. februar 2010. Hvordan vurderer du ministrenes indsats siden da på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er det dårligste og 10 er det bedste. (Hvis der er nogle ministre, du mener ikke at kunne vurdere, undlader du blot at afkrydse et tal ud for vedkommende)

Miljøminister Karen Ellemann (V) = 3,3 (3,3)

Tallet i parentes er gennemsnitskarakteren af samme måling, efter at Karen Ellemann havde siddet 100 dage som miljøminister. 

Kilde: Målingen er foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk blandt 1.136 repræsentativt udvalgte personer mellem d. 27/1-1/2 2011.


Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Miljø

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024