Virksomheder får halveret spildevands-regningen
Anders Jerking
RedaktionschefStore virksomheder skal have mindre spildevandsregninger. Faktisk skal de virksomheder, som bruger mest vand, have halveret deres spildevandsregning. Det er et af forslagene i regeringens vækstpakke, som blev præsenteret tirsdag.Vi må rose regeringen for at have lyttet til de store problemer, som de høje danske spildevandsomkostninger giver anledning til.
Flemming Nør-Pedersen
Direktør i Landbrug & Fødevarer
Konkret foreslår regeringen at lette spildevandsregningen for virksomheder med stort vandforbrug med 700 millioner kroner årligt. Det vil især gavne slagterier, mejerier og andre fødevarevirksomheder, men også vaskerier og procesindustri får glæde af forslaget.
Naturstyrelsen oplyser til Altinget.dk, at modellen bliver en såkaldt trappemodel, hvor prisen pr. kubikmeter falder, jo mere vand man bruger.
Trappemodellen har den konsekvens, at store vandforbrugere slipper billigere, mens de almindelige husstande kommer til at betale mere. Men da regeringen ikke vil sende en ekstra-regning videre til husejerne, skal de 700 millioner findes ved effektiviseringer i sektoren.