15 mio. til forbedring af førtidspensionisters livskvalitet
Rosa Thrysøe
Pensionsstyrelsen støtter nu otte projekter med 15 mio. kr., der skal give førtidspensionister mere livskvalitet i hverdagen og integrere dem i lokalsamfundet.
En undersøgelse fra SFI viser, at førtidpensionister savner noget at tage sig til i hverdagen. De er interesserede i at lave frivilligt arbejde, foreningsarbejde, lønnet arbejde eller deltage i andre aktiviteter som undervisning og kurser. Undersøgelsen viser også, at selv de mest socialt udsatte førtidspensionister gerne vil engagere sig mere i aktiviteter i lokalsamfundet.
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) mener, at de otte udvalgte projekter både vil skabe mere livskvalitet hos førtidspensionisterne og bringe dem i tættere kontakt med arbejdsmarkedet.