Vi søger en programchef til socialområdet

Bikubenfonden søger programchef til at skabe systemiske forandringer på socialområdet (to-årig ansættelse med mulighed for forlængelse).


Andelen af unge, der har svært ved at finde fodfæste i voksenlivet, er konstant. Det er den, på trods af adskillige reformer, initiativer og milliardbeløb til sociale indsatser.

Det kalder på systeminnovation, nye samarbejder og ambitiøse løsninger og tilgange med afsæt i unges eget perspektiv.

Derfor søger vi en ny programchef på socialområdet, der vil være med til at skabe systemiske forandringer.

Hvis du har mod på at muliggøre, at kommuner, NGO'er, interesseorganisationer og staten nytænker, hvordan vi skaber gode liv for og med unge, og at de tager medansvar for at skabe de kulturelle og strukturelle forudsætninger for, at nyskabelserne bliver en ny normal - så er det måske dig, vi leder efter?

Vi insisterer på at afprøve nyskabende løsninger, fordi vi tror på, at der er brug for at gøre noget radikalt anderledes, hvis vi vil have et andet resultat end i dag. Vi samler organisationer i tværsektorielle partnerskaber og tilbyder vores samarbejdspartnere at eksperimentere med løsninger, der udfordrer eksisterende strukturer og policy, organisering og opgave-ansvarsdeling, fastgroede mindset og narrativer o.l. Vores arbejde tager altid udgangspunkt i unges egne erfaringer og viden om nye løsningstendenser.

På socialområdet har vi i Bikubenfonden fokus på tre missioner: 1) Anbragte unge i overgangen til voksenlivet, 2) Unge i hjemløshed, 3) Unge uden for job og uddannelse.

Udviklingspartner, forandringsleder og mobiliseringsagent

Som programchef i Bikubenfonden bliver du en del af et socialteam, som med dig består af fire programchefer, en chef for public affairs og kommunikation på socialområdet, samt chefen for socialområdet. Teamet arbejder tæt sammen indbyrdes, men samarbejder også sammen med kunstteamet om, hvordan vi som fond agerer udviklingspartner for dem, vi samarbejder med.

Som programchef i Bikubenfondens socialteam skal du:

  • Være udviklingspartner for dem, vi samarbejder med i flerårige udviklingsprocesser. Her bringer du aktivt din viden, procesekspertise og netværk i spil for at støtte vores samarbejdspartnere i at lykkes. Og du sikrer, at læring bliver en ressource for vores samarbejdspartnere i videreudviklingen og forankringen af deres nye løsninger.

  • Være tovholder for innovationsprocesser faciliteret af eksterne konsulenter. Her understøtter du potentielle samarbejdspartnere i at udvikle nyskabende løsninger, som fonden potentielt kan samarbejde om at realisere.

  • I samarbejde med chef for public affairs og kommunikation på socialområdet sikrer du, at vores samarbejdspartneres lokale erfaringer også skaber ringe i vandet på nationalt niveau i form af nye samtaler, nye kulturer, ny lovgivning og ny praksis.

  • Facilitere workshops og dialogmøder med samarbejdspartnere og interessenter.

  • Løbende udvikling af fondens filantropiske praksis sammen med dine kolleger.

  • Bestyrelsesbetjening og administrative opgaver i forbindelse med aktuelle og kommende bevillinger.

Din profil

Vi søger en programchef, der er drevet af at skabe reelle forandringer. Du tager ansvar for at drive egne programmer og er samtidig god til tværfagligt samarbejde. Derudover arbejder du strategisk og har erfaring med at bidrage til større forandringer. Du har skabt stærke resultater ift. at samarbejde med andre aktører om nyskabende løsninger.

Samtidig er du en dygtig formidler, både mundtligt og skriftligt. Du har evnen til at bevæge dig ud over vanetænkningen, se alternative muligheder og tænke nyt. Du har dyb respekt for vores samarbejdspartneres mod til at bevæge sig ud på nyt land og sætter en ære i at få andre til at lykkes.

Måske arbejder du i en kommune, i en NGO eller et konsulenthus. Men du kan også komme fra en anden position. Vi forventer, at du har:

  • Solid erfaring med at facilitere og drive værdiskabende forandringsprocesser. Vores procestilgang rummer p.t. komponenter af brugercentreret innovation, design thinking, tværorganisatorisk samarbejde, perspektivrigdom, forestillingsevne, forandringsledelse og eksperimenter.

  • Er opdateret på viden og indsatser på socialområdet, så du kan sætte nye løsninger i kontekst med det, som allerede er.

  • Godt kendskab til og forståelse for de strukturer og kulturer, som sætter rammen for systemernes nuværende arbejde med unge på kanten. På den måde kan du være med til at vurdere, hvilke struktur- og kulturændringer, som kan åbne for nyskabende løsninger.

  • Erfaring med at navigere i ledelsesrum med chefer og direktører, hvor der skabes fælles fodslag og strategisk retning.

  • Nysgerrighed, god forestillingsevne og glæde ved at eksperimentere og derigennem blive klogere.

Der er tale om en to-årig fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse. Stillingen ønskes besat snarest. I jobbet vil du referere til chef for socialområdet Jakob Schjørring. Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Schjørring på telefon 3126 3506. Bedst på hverdage mellem kl. 8 og 9.

Ansøgning og CV sendes til [email protected] med ”programchef” som mailens emnetitel.

Stillingen kan også søges via knappen “Søg dette job” her på siden.

Deadline for ansøgning er mandag den 21. oktober 2024 kl. 08.00.

Samtaler afholdes den 24. og 25. oktober 2024.

Om Bikubenfonden
Bikubenfonden er en erhvervsdrivende fond, der arbejder med at nyskabe muligheder for unge på kanten og for aktuel scene- og billedkunst. Vi er en værdibåret organisation, hvor tilliden til den enkelte og til fællesskabet trumfer rigide regler og rammer. En organisation, hvor udvikling stortrives, og engagementet er ekstraordinært. Trivslen er god, dialogen er åben og fagligheden er høj. I Bikubenfonden tager vi ansvar for hinanden og for det samfund, vi er en del af.

Emner

Kategorier


Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024