Psykologhjælp mangler på krisecentre

Der er et stort behov for psykologhjælp på krisecentrerne - både til kvinder og børn. Mange af disse familier har levet med vold i årevis. Når det så oven i købet er systematisk, giver det langtids virkninger. Det er ikke noget, en familierådgiver kan bearbejde.

Anne Mau
Sekretariatsleder, LOKK

Fra begyndelsen af 80'erne har voldsramte kvinder og deres børn kunne søge ly på de danske kvindekrisecentre. Nu varsler regeringen en ekstra indsats, som skal hjælpe kvinderne i livet efter krisecentrerne. En indsats, der særligt skal hjælpe indvandrerkvinder.

"Knap halvdelen af kvinderne på landets krisecentre er indvandrerkvinder. De skal have hjælp til at skabe sig et nyt og bedre liv efter tiden på krisecentret. Det kræver hjælp og vejledning om bolig, økonomi, arbejdsmarkedet, skole, ligestilling, børneinstitutioner og sundhedsvæsenet. Den hjælp skal de nye rådgivere give," siger social- og ligestillingsminister Karen Jespersen (V).

Behov for rådgivning
I organisationen for landets krisecentre, LOKK, hilser man i første omgang forslaget velkomment. Her vurderer man, at ordningen særligt vil komme de voldsramte indvandrerkvinder til gavn.

"Nogle af de udenlandske kvinder er utroligt dårligt integreret i det danske samfund. De har ikke kendskab til de mest basale ting, som f.eks. hvordan man maler sin nye bolig, hvordan et posthus fungerer og hvad en bankkonto er. De har brug for hjælp til disse ting. Kvinderne kommer fra samfund med helt andre strukturer og ved ikke, hvilken hjælp de kan hente hos kommunen eller andre myndigheder. Der ligger altså et kæmpe stykke integrationsarbejde. Det kan familierådgivere hjælpe kvinderne med," siger Anne Mau, sekretariatsleder i LOKK.