Da Thorning brød forlig og tabte autoritet
Helle Thorning-Schmidt havde rost integrationsaftalen i høje toner. Nu havde hun tabt den på gulvet. Men endnu vigtigere var det, at hun havde forpasset en mulighed for at befæste sin autoritet som formand. I stedet havde hun ladet sig køre rundt i manegen af de interne kritikere. Alt sammen i den tro, at det ville hjælpe med at sikre den endelige fredsaftale med Pia Gjellerup. Men den kom aldrig.
Jakob Nielsen
Forfatter og journalist i "Helle for magten"
På sit første møde med statsministeren havde Helle Thorning-Schmidt medbragt et forslag om et bredt integrationsforlig. Kort efter begyndte forhandlingerne om et nyt forlig hos beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Det gav sig selv, at Socialdemokraterne måtte være med i det forlig: For det første for at befæste strategien om at arbejde regeringen ud af kontorerne. For det andet for at slå helt fast, at Socialdemokraterne stod bag den stramme udlændingepolitik. Partiets ordfører, Anne-Marie Meldgaard, mødte ligefrem op med et offensivt krav om, at reglerne skulle strammes lidt mere - Socialdemokraterne ville nemlig have afskaffet den såkaldte forklædeydelse, der betød, at hjemmegående indvandrerkvinder kunne få offentlig forsørgelse.
Midt i juni faldt brikkerne på plads - regeringen havde opfyldt socialdemokraternes krav ved at opfinde en regel om, at alle ægtepar på kontanthjælp, der ikke arbejder mindst 300 timer i løbet af to år, ville miste kontanthjælpen.