Invitation til Inklusionsseminarrække

Dokumentation
Institut for Menneskerettigheder vil hermed orientere jer om samt invitere jer til seminarrækken arrangeret i forbindelse med Inklusionsåret 2008. Seminarrække Et inkluderende demokratisk samfund må arbejde for, at alle borgere føler sig som en del af et fællesskab. Forskelligheder som alder, etnicitet, køn, handicap, seksuel orientering, tro og religion kan ses som et potentiale for udvikling og vækst. Men hvordan skaber vi rum for disse forskelligheder? Hvordan skaber vi respekt for forskellighederne? Hvordan sikrer vi, at alle har lige muligheder for personlig udvikling og for at deltage mest muligt i samfundslivet? Og hvordan sikrer vi forståelse for, at vi alle er lige, men ikke ens? Disse spørgsmål vil vi rejse i forhold til en række dilemmaer, som tager afsæt i, at nogle grupper i den danske befolkning ikke har de samme udfoldelses- og udviklingsmuligheder som flertallet. I løbet af fire seminarer sætter vi dermed fokus på et inkluderende samfunds største udfordring. At sikre et fællesskab mellem majoritet og minoritetsgrupper eller andre grupper, der skaber plads til mangfoldighed frem for ensartethed. Målgruppen er politikere, meningsdannere, forskere, praktikere og interesserede borgere Hvor & hvornår: Tirsdage fra 15.00-17.00 i februar, marts, april og maj 2008 2 x 15 minutters oplæg og 10 minutters opposition Institut for Menneskerettigheder Strandgade 56 1401 København K De fire seminarer "HVAD BETYDER DET RELIGIØSE TØRKLÆDE FOR INTEGRATION OG KØNSLIGESTILLING?" 19. februar 2008 kl. 15-17 Fisher salen ved Institut for Menneskerettigheder Oplæg 1: Helle Merete Brix, journalist og forfatter - om tørklædet som kvindeundertrykkende symbol Oplæg 2: Christoffer Badse, projektleder, IMR - om tørklædet set i lyset af religionsfriheden Opponent: Birte Siim, professor, Aalborg Universitet "REGNBUEFAMILER - HAR BØSSER OG LESBISKE RET TIL AT STIFTE FAMILIE?" 4. marts 2008 kl. 15-17 Nordskov salen ved Institut for Menneskerettigheder Oplæg 1: Søren Laursen, Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske - om familieliv og reproduktion i den ikke-traditionelle familie Oplæg 2: Anette Faye Jacobsen, seniorkonsulent, IMR - om barnets rettigheder i regnbuefamilier Opponent: Kit Louise Strand, tidligere medlem af Det Etiske Råd "HVORDAN BEHANDLER VI OVERVÆGTIGE MENNESKER I VORES SAMFUND?" 6. maj 2008 kl. 15-17 Fisher salen ved Institut for Menneskerettigheder Oplæg 1: Peter Breum, Advokat - om udelukkelsen af mennesker med overvægt fra arbejdsmarkedet Oplæg 2: Birgitte Kofod Olsen, afdelingsleder, ph.d., IMR - om overvægt som stigma eller diskriminationsgrund Opponent: Mette Hartlev, dr. jur., professor, Københavns Universitet. "HAR HANDICAPPEDE PERSONER EN SEKSUALITET?" 13. maj 2008 kl. 15-17 Fisher salen ved Institut for Menneskerettigheder Oplæg 1: Sarah Glerup - om synet på handicappede personers seksualitet Oplæg 2: Maria Ventegodt Liisberg, ph.d. stip., IMR - om handicappede kvinders usynlige seksualitet Opponent: Kirsten Ketscher, dr.jur., professor, Københavns Universitet. Ingen tilmelding kræves. Yderligere oplysninger om seminarerne kan fås ved kontakt til undertegnede. I kan også finde oplysninger om seminarrækken samt andre aktiviteter i forbindelse med Inklusionsåret 2008 på: http://www.menneskeret.dk/Danmark/Inklusions%c3%a5ret+2008 I er velkommen til at cirkulere denne mail til interesserede kollegaer, venner og bekendte. Venlig hilsen og på gensyn Huriye Aydemir Varisli Fuldmægtig, Cand.jur. Huriye Aydemir Varisli Fuldmægtig, Cand.Jur. | Legal Officer, LL.M. Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling | The Complaints Committee for Ethnic Equal Treatment Institut for Menneskerettigheder | The Danish Institute for Human Rights Strandgade 56 | DK-1401 København K TLF. +45 32 69 89 25 hay @humanrights.dk | www.klagekomite.dk

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024