Ingen udvikling for udsatte børn

Antallet af udsatte børn har over en tiårig periode fra 1993 til 2003 ikke forandret sig. Det har ligget fast på 15 til 20 pct. af børn og unge mellem 0 og 18 år, siger professor Per Schultz Jørgensen, tidligere forskningsleder i SFI og tidligere formand for Børnerådet. Per Schultz Jørgensen deltog i sidste uge i konferencen "Hånd om Alle Børn", hvor han beskrev gruppen af udsatte børn, og hvad man kan gøre for at forbedre deres tilværelse.

Anbringelse løser ikke noget
Udsatte børn har en høj risiko for at blive anbragt uden for hjemmet. Per Schultz Jørgensen betegner dem derudover som børn, der har en forhøjet risiko for at få et dårligt liv, få en sygdom eller dø tidligt.

Omsorgssvigt, funktionsnedsættelser hos barnet som DAMP og AHD, forældre der er misbrugere, forældre med en psykisk sygdom og seksuelle overgreb. Det er alle forhold, der ifølge Per Schultz Jørgensen kan betegne gruppen af udsatte børn og kan føre til, at børnene bliver anbragt uden for hjemmet.

Børn med sådanne problemer vil typisk klare sig dårligt i skolen eller have svært ved at tilpasse sig, have svært ved at omgås socialt med andre, have en negativ selvopfattelse og være meget ensomme. Senere hen i livet har de stor chance for både at drikke meget og tage mange stoffer.