FRA INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER: OM PET s HEMMELIGHOLDELSE AF INFORMATIONER

Se venligst nedenstående pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder. Mange hilsener Martin Lassen-Vernal MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER NATIONAL AFDELING | NATIONAL DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO. +45 32 69 89 27 | CELL +45 31 57 31 53 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK ________________________________ Forsker: PET s hemmeligholdelse skaber problemer Sagen med de to terrormistænkte irakere, der har fået tålt ophold, viser, at PET s fuldstændige hemmeligholdelse af informationer både går ud over de mistænktes retssikkerhed og Flygtningenævnets mulighed for at afgøre vigtige sager. Det fastslår en IMR-forsker. - Hvis PET havde været mere åben med sine oplysninger over for Flygtningenævnet, kunne vi have undgået situationen, hvor to terrormistænkte irakere på et usikkert grundlag for nylig blev tildelt såkaldt tålt ophold af Flygtningenævnet. Det siger seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) Kim U. Kjær. PET afskar nemlig Flygtningenævnet fra indsigt i de konkrete sager, så nævnet ikke havde alle relevante oplysninger og dermed ikke kunne udelukke, at en hjemsendelse ville være til fare for deres liv. Og den chance må nævnet ifølge internationale konventioner ikke tage. Derfor kan de terrormistænkte nu bevæge sig frit rundt i Danmark efter mange måneders fængsling. - Som følge af PET s hemmeligholdelse af informationer har Flygtningenævnet kun ringe mulighed for at vurdere risikoen for overgreb ved en hjemsendelse. Det er en følge af PET s henstilling om, at informationerne om de pågældendes forhold ikke må videregives til nævnet. I mangel af de nødvendige oplysninger har Flygtningenævnet så valgt at benytte et forsigtighedsprincip for at undgå, at udlændingene sendes hjem til tortur eller lignende grove overgreb. Særligt nævn til PET-sager Mens hemmeligholdelsen altså gør det svært for Flygtningenævnet at udføre sit arbejde på et ordentligt grundlag, så viser sagerne ifølge Kim U. Kjær tillige, at den overdrevne hemmeligholdelse også medfører en række retssikkerhedsmæssige problemer for de terrormistænkte. - Det er helt legitimt, at PET hemmeligholder visse oplysninger om deres arbejde og kilder. Men i det her tilfælde afskærer man både udlændingen og dennes advokat fra indsigt i det materiale, der har ført til PET s tilkendegivelse om, at udlændingen udgør en fare for statens sikkerhed. Dermed har de altså ikke mulighed for at gøre indsigelse, siger han. Han foreslår derfor, at der udpeges et særligt sikkerhedsgodkendt nævn, som kan tage sig af de sager, hvor PET har interesse i at beskytte bestemte oplysninger, samt en eller flere sikkerhedsgodkendte advokater. - En sådan model vil dels sikre, at nævnet kan træffe afgørelser på et bedre oplyst grundlag, hvilket kommer alle parter til gode. Og det vil sikre, at den terrormistænkte og dennes advokat har mulighed for at imødegå indholdet af de oplysninger, PET har tilvejebragt, slutter han. Fakta: Europarådets anbefaling 1801 fra 2007: "5. As regards the improvement of democratic supervision of the activities of national intelligence services, the Committee of Ministers is invited to look into the need for member states to provide such supervision in respect of, in particular, military intelligence services as well as those foreign intelligence services operating on their territory." Om hemmeligholdelse af oplysninger i Udlændingeloven: "§ 45 b. Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer ministeren for flygtninge, indvandrere og integration på baggrund af en indstilling fra justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan på baggrund af en indstilling fra justitsministeren bestemme, at de oplysninger, der har ført til vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlænding, vurderingen angår. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan endvidere på baggrund af en indstilling fra justitsministeren bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen. MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER NATIONAL AFDELING | NATIONAL DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO. +45 32 69 89 27 | CELL +45 31 57 31 53 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK