Pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder

Til redaktionen m.fl. Se venligst nedenstående pressemeddelelse fra Institut for Menneskerettigheder vedrørende en eventuel skærpelse af kravene til indfødsret - yderligere skærpelser kan bringe Danmark på tværs af internationale forpligtelser, vurderer forsker. Mvh Martin Lassen-Vernal MARTIN LASSEN-VERNAL | PRESS OFFICER NATIONAL AFDELING | NATIONAL DEPARTMENT STRANDGADE 56 | DK-1401 COPENHAGEN K PHO. +45 32 69 89 27 | CELL +45 31 57 31 53 [email protected] | WWW.MENNESKERET.DK Forsker: Prøve i indfødsret bør udskiftes Politikere vil gøre indfødsretsprøven sværere. Men den er i forvejen både meningsløs og for svær, mener en IMR-forsker. Erstat den hellere med en ny og mere egnet danskprøve, lyder opfordringen. Indfødsretsprøven fra 2005 skal gøres sværere, hvis det står til blandt andre Dansk Folkeparti. For den bygger på udenadslære, og dermed kan udlændingen på forhånd lære svarene på 35 ud af de 40 spørgsmål om dansk historie, kultur og samfund. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech forstår parties kritik. - Jeg kender alle indvendinger i forhold til denne test. Der er nogle lærere, der siger, at man ikke behøver at vide noget, fordi man kan lære det hele udenad. Det er også, derfor at jeg er lydhør over for Dansk Folkepartis kritik af prøven, siger hun til Politiken (29/4). Hos Institut for Menneskerettigheder (IMR) er ph.d. og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll enig i, at indfødsretsprøven er meningsløs, fordi den kun tester udenadslære. Men hun mener ikke, at prøven skal gøres sværere. Kravene til at opnå indfødsret er nemlig i forvejen for skrappe. - Adgangskravet til indfødsretsprøven er, at udlændingen først skal bestå en danskprøve med et højt sprogligt niveau, den såkaldte Prøve i Dansk 3. Den bestås normalt kun af udlændinge med lang skolegang og uddannelse fra hjemlandet. Derudover skal udlændingen også have været selvforsørgende i fire ud af de seneste fem år, fortæller Eva Ersbøll og fortsætter: - Der er altså ikke brug for at skærpe sværhedsgraden. Der er brug for en prøve, der sikrer, at udlændingen kan forstå dansk og får noget brugbart at vide om dansk kultur og samfund. Fx blev den nuværende Prøve i Dansk 3 for nyligt kritiseret fra sproglærernes side for at omhandle blandt andet miljø, globalisering og forholdene ulande, i stedet for at fokusere på hverdagslivet i Danmark, siger hun. Kig på tidligere på prøve Helt konkret mener Eva Ersbøll, at man i stedet bør kigge på den tidligere Prøve i Dansk 2. - Man bør droppe både Prøve i Dansk 3 og den efterfølgende indfødsretsprøve. Den første er for svær at bestå og den sidste er alligevel formålsløs, fordi den bygger på udenadslære. I stedet kunne man hente inspiration i den tidligere Prøve i Dansk 2. Vi er i hvert fald nødt til at overveje, hvilke sproglige mål, der skal nås for at en udlænding kan begå sig godt i det danske samfund. Men der er ikke bare behov for at gøre indfødsretsprøven sværere, understreger Eva Ersbøll. Og Danmark bør lempe adgangen til at opnå statsborgerskab, mener hun. For faktisk er vi forpligtede til at bygge den danske lovgivning om statsborgerskab på et princip om, at enhver har ret til et statsborgerskab - og dermed adgang til fx at stemme ved et Folketingsvalg. Med andre ord kan de mange skrappe danske krav til udlændingen betyde, at Danmark kan komme på tværs af sine internationale forpligtelser. - Som det er nu, udelukker vi store grupper fra at opnå statsborgerskab. Vi må derfor spørge os selv, om vores nuværende lovgivning overhovedet lever op til de principper, som står i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, og som er hentet far Verdenserklæringen om menneskerettigheder, siger Eva Ersbøll. Yderligere oplysninger: Martin Lassen-Vernal, tlf. 3269 8927, mobil 4057 8788, mlv[a]humanrights.dk