Plejefamilier mangler tilsyn
Linea Sanderbo Kürstein
JournalistpraktikantKommunen har ikke nogen fornemmelse af, hvad der sker med anbringelsen. Man laver en forundersøgelse og en handleplan, men hvis man ikke har noget samarbejde med familieplejen, så kan man ikke vide, hvordan det går med barnet.
Benny Andersen
Næstformand, Socialpædagogerne
Undersøgelsen viser,:
- at der i 2007 var 28 pct. af plejefamilierne, som havde haft intet eller ét besøg det år.
- at 28 pct. af dem, som fører tilsynet, aldrig eller sjældent inddrager børnene i en samtale ved tilsynsbesøget.
- at andelen af familier, der modtager ni eller flere tilsynsbesøg om året, er faldet til 7 pct. i 2007.
Omsorgssvigt og overlast er blot nogle af de følger, der kan ramme børn, som har været i en plejefamile, der ikke er ført tilsyn med. En undersøgelse fra Socialpædagogerne viser, at 28 procent af plejefamilierne i 2007 har haft intet eller ét tilsyn fra kommunen. Og det kan få meget alvorlige konsekvenser for de anbragte børn, mener næstformanden hos Socialpædagogerne, Benny Andersen.
"Kommunen har ikke nogen fornemmelse af, hvad der sker med anbringelsen. Man laver en forundersøgelse og en handleplan, men hvis man ikke har noget samarbejde med familieplejen, så kan man ikke vide, hvordan det går med barnet," siger Benny Andersen.
Godt hjerte og nybagte boller
Han understreger, at tidligere alvorlige sager netop har udviklet sig, fordi kommunerne ikke har ført tilsyn med plejefamilien.