Hvor meget skal vi finde os i?

Af Karen Jespersen (V)
Velfærdsminister

I sidste uge døde en ung mand med indvandrerbaggrund i en kugleregn i boligområdet Tingbjerg i København. Angiveligt var det led i et opgør mellem bander. Den unge mand var selv bevæbnet og iført stikvest, da han blev dræbt.

I forrige uge stod en kvinde fra den ghettoiserede bebyggelse, Askerød, i Greve frem i tv og advarede andre mod at flytte dertil. Hun havde overværet endnu et skudopgør mellem indvandrerbander i området. Nu ville hun ikke bo der længere.

I Århus tør buschaufførerne ikke længere køre med linje 15 til Gellerup, fordi de bliver terroriseret af unge ballademagere. Og i Bispehaven i Århus, en bebyggelse, hvor mange beboere lever i parallelle samfund til det danske, viste tv forleden en hærdebred lastbilchauffør, som ikke tør gå ud uden sin hund, fordi unge kriminelle hærger.

Det glæder mig, at S og SF nu vil gøre noget for at få mindsket ghettoerne. Jeg vil bare understrege, at dette ikke er et spørgsmål om flere penge og undskyldninger for de unge. Det drejer sig om konsekvens og vilje.

Karen Jespersen (V)
Velfærdsminister

Hvor længe skal vi som samfund finde os i det?

Udviklingen bekymrer mig stærkt
Det er usædvanligt, at en minister rejser den slags spørgsmål. Men dette drejer sig om vore grundlæggende værdier. Derfor er det nødvendigt, at vi på alle niveauer siger fra over for denne udvikling.

Accepterer vi, at den slags bare finder sted, så fører det blot til endnu et skred, og som menneske og politiker bekymrer det mig stærkt, at dette blot er med til at forstærke tendenserne til parallelsamfund i Danmark, som er så uheldige.

Det kræver medvirken og holdningsændring blandt alle borgere. Opgaven er så stor, at den må klares i flere omgange. Det er ekstremt vigtigt, at vi i første omgang får rullet tendensen til parallelsamfund tilbage. I anden omgang - og på lidt længere sigt - helt få dem fjernet.

Et problem med ghettoer
Ghettoer er både et socialt og kulturelt problem. Hvis indvandrerne kulturelt set holder sig på afstand af det danske samfund, øger det risikoen for sociale problemer og dermed yderligere ghettoisering.

Vi har som regeringen gennemført en stribe af forslag. Senest har jeg foreslået, at boligselskaberne får ret til at lade boliger stå tomme, hvis det er nødvendigt for at få tiltrukket de ressourcestærke til ghettoerne. Derfor er det ekstremt ærgerligt, når der kommer nye beretninger om de helt uacceptable forhold visse steder.

Glædelig udvikling fra S og SF
Det er yderst forståeligt, men for samfundet som helhed uholdbart, når tålmodige beboere står frem i tv og løber en risiko personligt for at give det budskab videre, at der skal man ikke flytte hen.

Derfor glæder det mig, at også S og SF nu vil gøre noget for at få mindsket ghettoerne. Jeg vil bare understrege, at dette ikke er et spørgsmål om flere penge og undskyldninger for de unge. Det drejer sig om konsekvens og vilje. Og det handler ikke mindst om at holde fast i nogle af de grundlæggende normer og værdier som samfundssind og ansvarsfølelse, vort samfund bygger på.

Forældrene skal tage mere ansvar
Regeringen er på vej med initiativer til opstramning af forældreansvaret. Vi må fortsat arbejde med den udfordring.

For buschaufføren, beboeren og alle de andre, som ikke skal finde sig i dette. For de indvandrere, som møjsommeligt passer et arbejde, betaler skat og integrerer sig og skal undgælde for alt det, som ballademagerne og deres ligeglade forældre har på samvittigheden.