19. december 2007 kl. 16.57, opdateret 20. december 2007 kl. 10.23

Ældre Sagen: Råd til 5000 flere hjemmehjælpere

NYHED: Ældre Sagen mener, at var ældreudgifter steget som samfundets velstand, ville der have været råd til 5000 ekstra hjemmehjælpere.

Henrik Theil

Fakta

Fakta fra Ældre i tal:

Pr. 1. januar 2007:

834.700 danskere på 65 år eller derover, og de udgør 15 pct. af befolkningen.

43 pct. er mænd, mens 57 pct. er kvinder.

225.000 er over 80 år.

35.500 er over 90 år.

715 er over 100 år.

12.100 er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

4 pct. af de 65-79 årige bor i ældreboliger eller på plejehjem.

23 pct. af ældre over 80 år bor i ældreboliger eller på plejehjem.

Kun hver femte folkepensionist får folkepensionens fulde beløb. Resten får reduceret udbetaling, fordi de anden indkomst eller formue

Kilde: Ældre i tal

Artiklen opdateret torsdag kl. 10.25 med Velfærdsministeriet bemærkninger i faktaboks nederst

Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup konkluderer i en kommentar til publikationen "Ældre i Tal", at ældre ikke mærker velstandsstigningen. Konklusionen når han ved at se på udviklingen i de offentlige udgifter til ældreomsorg fra 2001 til 2006 og sammenligne den med stigningen i BNP (Bruttonationalproduktet).

De samlede udgifter til ældreomsorg steg med 5 pct., mens BNP steg med 10 pct. i perioden ifølge Ældre Sagens beregninger. Havde stigningstakten været den samme, ville der have været 1,5 mia. kr. mere til ældreomsorg, svarende til 5000 hjemmehjælpere.

Dokumentation

Kommentar fra Velfærdsministeriet

At udgifterne til ældreområdet ikke stiger i samme takt som BNP, afspejler ikke nødvendigvis, at der ikke kan være sket en velstandsstigning på ældreområdet. Der er nemlig ingen automatisk sammenhæng mellem ændringer i udgifterne til ældreområdet og udviklingen i antallet af personer på 65 år og derover.
For det første har det stor betydning, hvordan aldersfordelingen blandt de 65+ årige ændrer sig over tid, idet de ældste ældres plejebehov er ca. 5 gange højere end de yngre ældres. I perioden 2001-2006 steg antallet af 80+ årige med godt 9.000 personer, mens antallet af 65-79 årige steg med ca. 22.000 personer.
Ca. 70 pct. af hjemmehjælpstimerne leveres til de over 80-årige. Det er derfor ikke meningsfuldt at vurdere velstandsstigningen i ældreomsorgen baseret på udviklingen i udgifterne pr. alle over 65 år, uanset om de modtager pleje eller ej. Til illustration kan nævnes, at det er omkring 22 pct. af de over 65 årige, der modtager hjemmehjælp.
For det andet afhænger plejebehovet af de ændres sundhedstilstand. Behovet for pleje udskydes i disse år i takt med den forbedrede sundhedstilstand og deraf følgende stigende levealder. Over en fem-årig periode vil dette medføre, at plejebehovet og dermed den gennemsnitlige udgift pr. ældre falder i alle aldersgrupper.
For det tredje er udgifterne ved at levere ældreplejen ikke konstant. Bedre organisering og tilrettelæggelse af hjælpen medfører, at der kan leveres mere hjælp for de samme midler. Desuden vil den marginale udgift ved at levere hjælp til en ekstra person typisk være lavere end gennemsnitsudgiften.
Endelig skal det nævnes, at en nylig offentliggjort brugerundersøgelse viser, at 84,2 pct. af hjemmehjælpsmodtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den praktiske hjælp og 86,5 pct. af modtagerne er tilfredse eller meget tilfredse med den personlige pleje.