Pålægning af driftansvar ikke færdigtænkt

Statsstyring er jo ikke umiddelbart et ord, som klinger særligt godt i kommunale ører, men omvendt må det også erkendes, at der på nogle områder på det højt specialiserede socialområde er så få ”kunder i butikken”, at det er nødvendigt med tværkommunal styring og opgavetilrettelæggelse

Søren Liner Christensen
Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune

Af Søren Liner Christensen
Direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune

Det er grundlæggende sundt at evaluere kommunalreformen og den besluttede opgavefordeling og opgavesamarbejde mellem kommuner, regioner og stat.

Er formålet med kommunalreformen opfyldt, er der behov for justeringer osv.?

På det specialiserede socialområde udskilles det højt specialiserede socialområde som et område med en række udfordringer med den nuværende struktur. Udvalget anbefaler, at der etableres en national koordineringsstruktur i forhold til udbuddet og indsatser til små og/eller særligt komplekse målgrupper.

Tværstyring nødvendig 
Statsstyring er jo ikke umiddelbart et ord, som klinger særligt godt i kommunale ører, men omvendt må det også erkendes, at der på nogle områder på det højt specialiserede socialområde er så få ”kunder i butikken”, at det er nødvendigt med tværkommunal styring og opgavetilrettelæggelse.

Der skal være sikkerhed for, at de mest udsatte grupper får tilbud og indsatser med høj kvalitet. Hvis det skal ske, skal tilbud og viden holdes på relativt få enheder.

Det er derfor en god ide, at staten får kompetence til at udpege de højt specialiserede socialområder, som skal indgå i en national koordineringsstruktur.

Pålægningsopgave ikke gennemtænkt
Om det også er en god ide, at social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) får beføjelse til at pålægge en kommune eller region et driftsansvar og dermed fastlægge en bestemt tilbudsstruktur på et bestemt område, er noget mere tvivlsom eller måske i bedste forstand ikke færdigtænkt.

Hvis det skal give mening, at social- og integrationsministeren skal kunne pålægge driftsansvar, er det nødvendigt at tage stilling til følgende:

• Det må være tale om en nødbremsebestemmelse, da det må formodes, at kommunerne og regionerne af sig selv gør det yderste for give alle borgere de nødvendige tilbud og indsatser.

• Kommunen eller regionen, der pålægges en driftsansvar, skal have de grundlæggende faglige og volumenmæssige forudsætninger for at kunne leve op til en pålagt driftsansvar.

  

• Ministeren må i givet fald også skulle kunne pålægge en kommune IKKE at have driftsansvar, da spredning af tilbud og deraf udvanding af viden og kvalitet i indsatser kan være lige så relevant.

  

• Staten sikrer kommunen eller regionen med et pålagt driftsansvar økonomisk.
  

En altædende papirtiger
Helt overordnet kan der godt være en lille frygt for, at der med en national koordineringsstruktur på det højt specialiserede socialområde skabes en altædende papirtiger og rådsstruktur, som hen over tid vil vokse ind over det mere almindelige specialområde.



Afhængigt af udviklingen og omfanget af en national koordineringsstruktur vil det være relevant at få kigget kritisk på rammeaftalesystemet. Kan dette system helt eller delvist erstattes af en kommende national koordineringsstruktur? Der er vel grænser for, hvor mange koordineringsstrukturer dette forholdsvis lille land kan bære.

Uanset hvilke af udvalgets anbefalinger, der måtte vise sig politisk levedygtige, skal borgeren være i centrum, og den offentlige opgavefordeling skal understøtte dette. Med dette som centralt udgangspunkt må kommunerne og regionerne se på de kommende justeringer uden statsforskrækkelse og ømme tæer.